Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1689: 16. Juli.
Nr. 24. 569
Christian V gik ind paa Bremen som Mødested, hvis Modparlen
holdt fasl paa det, og bad Hertug Johan Adolf om at skrive til begge
Allodialarvingerne for al faa en Tid fastsat snarest muligt 1. Der ind
traadte dog nu en uventel Begivenhed, idet Grev Anton af Aldenburg
pludselig døde 27. Okt. Da Hertug Johan Adolf meddelle Christian V
dette, udbad han sig Meddelelse om, hvorledes man nu skulde gribe Så
gen an. Da Grevinden muligvis var frugtsommelig eller vilde foregive
al være det, for at kunne beholde alle Godserne desto længere, og hun
havde mange Venner, som hun kunde faa Ul at lage sig af hendes Sag,
henslillede han, hvorledes man bedst kunde forebggge dette, maaske ved
at indlede Forhandling med den, der efter Grev Anton Gunthers Testa
mente nu var nærmeste Arving, og i al Slilhed slutte et Forlig med ham,
hvilket den hermed aniydede Person (Ggldenløve) vislnok gerne gik ind
paa for at behage Kongen 2.
I København var man meget ivrig for at udnyttc den ved Grev An
tons Død skabie Situation. Storkansler Frederik Ahlefeldt skrev efter
Kongens Ordre straks tit den plønske Hofraad Gensch, der var den egent
lige Leder af Aktionen og den, der førte Pennen, al da Grevens Død i
hoj Grad lettede Udførelsen af Planen om en ny Udskitlelse af Allodial
godset fra Lenet, ønskede Kongen gerne at høre Heriugens Mening, om
man nu ikke skulde tage alvorligt fat paa Sagen, og om det ikke, da det
først og fremmesl gjaldt om, i saa vid Udstrækning som muligt, al sikre
sig Allodialgodserne, vilde være raadeligt, at Hertugen ansøgle Kongen
som regerende Greve i Oldenborg og Delmenhorsl om straks og før Se
parationen foreloges at tage Allodialgodserne i Sekvester indlil Sagens
Afgørelse 3.
Kongen gav ogsaa Ulrik Frederik Gyldenlove, der var gift med den
aidste af Grev Anton af Aldenburgs Døtre af førsle Ægteskab og nu rejste
til Grevskaberne, Ordre Ul al tage alle den afdode Greves Efterladenskaber
i Besiddelse i Kongens og sil eget Navn. Navnlig skulde han se at faa
fat i alle Brevskaber, ogsaa de af Kongens Fader udgivne Breve om
Grevskaberne og Allodialgodserne, helst uden at de andre Arvinger fik
Meddelelse derom eller fik Afskrifter af disse Dokumenter*.
Hei tug Johan Adolf, der i Virkeligheden ikke havde synderlig In
teresse i hele Sagen og kun lagde Navn til for al tjene Kongen, be
gyndte dog nu at blive noget belænkelig og vilde ikke gerne gaa saa
Chr. Vt, Hert. Joh. Ad. 2%o 1680 (Geh. Reg.). 2 Hert. Joh. Ad. t.
Chr. V “Ai 1680 (T. K. I. A. Breve fra Hert. Joh. Ad.). 3 Fr. Ahlefeldt t.
Gensch a/n 1680 (Geh. Reg.). 4 Chr. Vt.U. F. Gyldenlove 6/n 1680 (Geh.
Reg.). Gyldenlove udførte ogsaa denne Ordre og fik 16. Jan. 1681 Kvittering
for at have leveret Kongen alle de Brevskaber vedrørende Traktaterne af 1649
og 16o3, som fandtes blandt den afdode Greves Papirer (T. K. I. A. Oldenborg.
Korrespondance vedr. den aldenburgske Formyndersag III. 1681—98).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
