Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 1689. 16. Juli. Nr. 24.
for Resten skålde Jeuer være Hypotek. Art. 11 kom til at lyde, al Gar
nisonen og den kommanderende Officer paa Slottet i Jever skulde slaa
baade i Kongens og Fyrstens Ed, den kommanderende Officer skulde an
sætles af begge Parter, men Garnisonen skulde lønnes og underholdes af
Fyrsten alene 1. Den anhaltske Minister Gerholdt modtog Svaret ret gun
stigt, kun mente han, al den i Art. 6 fastsatle Sum var sat for højl.
Jessen skrev ogsaa Ul Ehrenschild, at da Kongen ikke var utilbøjelig
Ul at slaa lidt af, kunde man nu haabe snart at faa denne Sag endt.
Ehrenschild mente dog, at del nceppe vikle gaa saa let, da Art. 6 og 11
sikkert vilde volde store Vanskeligheder, idet Fyrst Carl Wilhelm stolede
meget paa den Indflydelse, som hans Fælter Fyrsten af Anhalt-Dessau
havde paa den nye Kurfyrste af Brandenborg’2.
Først i Slutningen af August kom Gerholdt igen tilbage Ul Køben
havn og afgav 2. Sept. et Svar paa det kongelige Forslag. Art. 1 an
toges, men Fyrsten forbeholdt sig, at de i Jever liggende Allodialgodser,
særlig Ladegaarden Marienhausen, ikke skulde regnes med til disse, men
følge ham. Skønt Restancerne beløb sig til en stor Sum, vilde han dog
gaa ind paa at overlade Kongen dem. Med Hensyn til Art. 2 bemærke
des, at den ikke skulde gælde Herskabet Kniephausen, da Fyrst Johan af
Anhalt-Zerbst, da han opgav sin Ekspektance derpaa, havde forbeholdt
sig Successionsret dertil og førte Titel af Herre til Kniephausen. Afkaldel
skulde heller ikke gælde de lo Ladegaarde i Jever. Art. 3 gik Carl Wil
helm ind paa, dog haabede han, al Kongen vilde lade sig nøje med Ko
pier af de Breve, der indeholdt mere, og som det derfor var nødvendigl
for Fyrsten at beholde. Art. 4 antoges ogsaa, skønt Fordringerne paa
de Aldenburgske Arvinger beløb sig Ul en meget høj Sum. Den i Art. 5
stillede Fordring vilde ikke alene ophæve Frøken Maries, Grev Johan XVPs
og Grev Anton Gunthers Testamenter i et af de væseniligste Punkler, men
ogsaa forandre hele Lenets Art. I de med Carl Wilhelms Søskende op
rettede Arverecesser og i hans Søsters Ægtepagt var der ogsaa forbeholdt
Kvindelinjen Ekspektance paa Jever efter Mandsslammens Uddøen. Han
haabede derfor, at Kongen vilde opgive denne Fordring. Hvad Arlikel
6 angik, mente Fyrst Carl Wilhelm ikke at kunne betale mere end 50,000
Rdlr. en Gang for alle, da han nu skulde afslaa alle sine Allodialgodser
med edle Restancer, sin Tredjedel af Wesertolden og sine Fordringer paa
de Aldenburgske Arvinger, hvilket ialt vilde beløbe sig Ul mindst 5 Tdr.
Guld. Da han ikke straks kunde betale de 50,000 Rdlr., skulde Kongen
ogsaa foreløbig nøjes med Renterne deraf. Til Vedligeholdelse af Fyret
1 Conditiones, so zu einem vergleich mit Anhalt dem hiesigen furstl. An
halt. ministro auf sein jiingstes memorial anstatt einer endtlichen und schliess
lichen resolution ad protocollum ubergeben worden, den 30. Maj 1688 (Anh.-
Zerbst A II. Akt. etc. Fase. I. Nr, 4). 2 Jessen t. Ehr. 2/e 1688; Ehr. t.
Jessen 5/a 1688 (Gehejmekonsejlets Ark.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
