Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Nr. 24. 1689. 16. Juli.
37 ruthen 16 fuss Inneter-Grodenland item das vorwerck Ma
rienhaussen bekommen, in vidimata copia.
Alle andere konigliche schreiben, so in sachen die gråffliche
allodial oder fidei-commiss-guther betreffend an das furstliche
haus Anhalt abgegangen, in originali.
25.
1689. 15. Aug. (Kbhvn.). Traktat mellem Kong Christian V
af Danmark-Norge og Kong Vilhelm III af Storbritannien
angaaende Overladelsen af et dansk Hjælpekorps til Kong
Vilhelm III, ratificeret af Kong Vilhelm III 4. Sept. 1689.
R: Kong Vilhelm III’s Ratifikation, dateret Hampton Court 4.
Sept. 1689. (Original paa Pergament med vedhængende Segl).
O: Original paa Papir, underskrevet og beseglet af Robert Moles
worth, med paatrykt Segl i rødt Lak.
Fra 1682 af havde Danmark tilhørt det franske Alliancesgstem i
Europa sammen med Kurfgrslen af Brandenborg. Ingen af Parterne
havde dog hostet sgnderlig Fordel af Ålliancen med Frankrig, og fra
1685 af havde den store Kurfgrste lidt efler lidt løsnet Forbindelsen med
dette Rige. Danmark havde derimod holdl fast ved den franske Alliance.
Striden med Hertugen af Gotiorp havde ogsaa været en Hindring for at
komme i Forbindelse med Modparliet Kejseren—Nederlandene—Sverrig.
Frankrigs Angreb paa Kejseren og Riget i Sept. 1688 uden nogensom
helst forudgaaende Meddelelse til Danmark gjorde dog den danske Rege
ring betænkelig ved den franske Alliance, særlig da det kunde forudses,
at Kurfgrsten af Brandenborg vilde gaa mod Frankrig, saaledes at Dan
mark vilde komme til at staa som Frankrigs eneste Allierede, udsat for
Angreb af Sverrig, Brunsvig-Lgneborg og andre, uden at kunne faa no
gen virkelig Støtte af Frankrig. Den vilde derfor ikke slutte den af
Frankrig nu begærede Aktionskoncert, hvorefler Danmark skulde forpligte
sig til at angribe Brandenborg og Brunsvig-Lgneborg, i alt Fald den
sidste Magt. Endnu mere betænkelig blev den danske Regering, da Prin
sen af Oranien gjorde Landgang i England og del snart kom til at se
ud til, at han vilde komme til Magten her,saa der maatte regnes med, at
England nu ogsaa vilde slutte sig til Frankrigs Fjender. Ehrenschild,
der opholdt sig ved Kongressen i Altona som Danmarks Hovedrepræsen
tant her, men stadig som den mest kgndige i Udenrigspolitiken raad
spurgtes af Regeringen i København, fraraadede da ogsaa stærkt enhver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
