Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
629
Nr. 25. 1689. 15. Aug.
Md., der skulde føres Ul Irland. La Forest gjorde straks opmærksom
paa, at hvis Korpset skulde føres til et af de tre Kongeriger, kunde der
ikke gives Tropperne mindre Sold,end de engelske Tropper fik, men hvis
man vilde bruge dem i Nederlandene, Flandern eller Tyskland, var den
nederlandske Sold tilslrækkelig, hvilkel Nottingham ogsaa fandl rimeligF.
Det var først Meningen, at den nederlandske Afsending ved Kongressen
i Altona Heemskerck skulde have ført Forhandlingen enten med den
danske Overgeneral Hertug Johan Adolf af Pløn, der befandt sig ved
Hæren i Holsten, eller være rejsl til København, hvor Christian V helst
vilde have Forhandlingerne ført. Del blev dog ikke til noget, idet der
12. Juli gaves den kort forinden til engelsk Gesandt i København ud
nævnte Robert Molesworth Fuldmagl til at fore Forhandlingen 2.
Saasnart Molesworth havde modtagel denne Fuldmagt, anmodede han
2. Aug. om, at der maatte blive udnævnt Kommissærer til at forhandle med
ham og 5. Aug. holdles en Konference mellem ham, Reventlov, Ehrenschild
og Jessen. Molesworth meddelle her, al han havde faaei Fuldmagl til at for
handle om Overladelsen af et Troppekorps til England og forelagde et Ud
kast til en Traktat herom. Der ønskedes 6000 Md. til Fods og 1000 Md. til
Hest, og Korpset skulde føres til Irland til et senere opgivet Sted. Herfor
vilde Kong Vilhelm betale en vis Sum Penge, som man maatte blive enig
om ved Forhandlingen. De danske Kommissærer forestillede straks Moles
worth, hvor vanskeligt del vilde være at føre Korpset direkte Ul Irland,
særlig var det meget besværligt at føre Kavalleri saa lang en Vej paa
denne Aarstid. Del vilde være langt lettere at sende Tropperne til en eller
anden Havn i England, og fra England kunde de siden let føres over til
Irland. Fra dansk Side stilledes den Fordring, at den General, som
Christian V salte til at kommandere Tropperne, ikke skulde staa under
andre end Marskal Schomberg eller en General en chef, og at han og
Generalmajorerne skulde tages med ved Krigsraad. Ligeledes maatte de
danske Tropper ikke deles. Naar der i Udkastet stod, at Tropperne
skulde tjene »durant la guerre«, skulde det dog forstaas saaledes: saa
fremt Kongen ikke i den Tid blev angreben af nogen. Kongen af Eng
land skulde levere det samme Antal Tropper tilbage, som han fik, eller
for hver Fodsoldat betale 18 Rdlr. og for hver Rgtter 60 Rdlr. Trop
perne skulde sendes tilbage paa Kongen af Englands Bekoslning. Da
Molesworth havde erklæret, al han ikke havde Fuldmagt til al slutte en
Alliancetraktat, og en saadan heller ikke kunde sluttes saa hurligt, sær
lig da Christian V ogsaa gerne vilde have Nederlandene med, skulde Vil
helm III love, ai han, hvis Danmark blev angrebet for denne Hjælps
Skyld eller af andre Grunde, ikke alene vilde sende Tropperne tilbage
saa snart som muligt, senest om 3 Maaneder, — Molesworth havde kun
Rei. fra La Forest 9/i, 1 “h 1689 (England B). 2 Jessen t. Ehren
schild A 1689 (Gehejmekonsejlets Ark ). Kred. f. Molesworth 4/a, Fuldmagt
h 1689 (England A II. Forhandl. med Molesworth 1689).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
