Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 1690. 1. Febr. Nr. 1.
Modstand hos de neutrale Magter, der gjorde gældende, at et saadant
Handelsforbud stred mod Folkeretten, saa meget mere som de franske
Havne aldeles ikke kunde siges at være virkelig blokerede. Da Spørgs
maalel havde stor Interesse for begge de to nordiske Magter, fik Siock
fleth li. Sept. Ordre til at sondere de svenske Minisire om Granden til,
at Sverrig ikke, ligesom Danmark og Polen, havde protesteret mod Kon
ventionen, skønt den baade slred mod Folkeretten og Sverrigs Traktaler
med England og Nederlandene og voldte begge Kongens Undersaatter
stor Skade. Stockfleth skulde dog kun berøre det i Samtaleform, for at
man ikke fra svensk Side, som det var skei med den danske Regerings
Henvendelse til den svenske Minister i København, skulde bengtte sig
deraf hos England og Nederlandene, som om Danmark havde foreslaael
nogel Ul disses Skade. Hvis han mærkede, at Sverrig vilde være tilbøje
lig til at træffe fælles Aftaler med Danmark i dette Spørgsmaal, skulde
han faa nærmere Instruks 1.
I en Samtale med Oxenstierna 26. Sept., hvori Stockfleth gav denne
Meddelelse om Hensigten ’med Ehrenschilds Sendelse til Gotiorp, berørte
Stockfleth ogsaa den engelsk-nederlandske Konveniion, som de to Magter
maatle kunne forudse vilde irritere de to nordiske Kroner stærki. Hvis
disse handlede i god Forstaaelse, kunde de let hævde deres Rigers Retlig
heder og deres Vndersaatters fri Handel. Oxenstierna udtalte sig dog
meget forsigtigt. Han fandl ogsaa Sømaglernes Optræden mærkelig,
særlig paa et Tidspunkt, da de søgte Hjælp hos de nordiske Riger. De
engelske og nederlandske Minisire havde været hos ham og fremstillel
Konventionen som ganske rimelig, da den kan tilsigtede hurligt at bringe
Frankrig til Fornuft, hvorfor de to nordiske Riger af Hensyn til det al
mindelige Bedsie burde finde sig i de smaa Ubehageligheder, den med
førte. Stockfleth paaviste Konventionens Uforenelighed med Folkeretten
og de beslaaende Traktater og de farlige Konsekvensen af den og foreslog
fælles Overvejelse og Optræden i denne Sag. Oxenstierna nøjedes fore
løbig med at svare, at Karl XI havde taget den Beslutning at lade sine
Minisire i England og Nederlandene erklære, at han ikke vilde finde sig
i Konventionen. Hjalp det ikke, kunde begge Konger tænke paa at slutte
sig sammen; forøvrigt mente han, at det var Nederlandenes, ikke Kongen
af Englands Værk 2.
Den 9. Okt. drøftedes Handelsspørgsmaalet i det svenske Raad. Præ
sidenten i Kammerkollegiet Fabian Wrede og Lindschiold hævdede be
stemt, at den engelsk-nederlandske Konveniion slred baade mod Folke
retten og de bestaaende Traktater, og krævede en mere bestemt Optræden.
Oxenstierna vilde dog foreløbig nøjes med en Protest til Sømagterne i
forsigtige Udlryk. Man skulde forestille disse den Skade, Konventionen
1 Chr, Vt. Stockfleth 14A> 1689 (Geh. Reg.)
28/e 1689 (Sverrig B).
2 Rei. fra Stockfleth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>