Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Nr. 1. 1690. 1. Febr.
Konvoj paa enten Hen- eller Hjemrejsen. 12. Ingen af de to Kongers
Koffardiskibe, der sejler til den anden Konges Havne for at soge Konvoj,
maa dér besværes med nogen Afgift, naar de hverken losser eller lader.
13. Da Algierne paa Grand af deres Traktat med Frankrig kommer ind
i Oceanel og der kan ventes Usikkerhed heraf, vil begge Konger paa det
kraftigste remonslrere Kongen af Frankrig, al del vil være nødvendigt,
at han i Kanalen fra Højden af Dunkerken til Kap Finisterre sikrer
deres Skibe mod Algierne. Gør Frankrig ikke det, maa de forbyde al
Fart paa Frankrig og sege Erstatning for tilføjel Skade hos Frankrig 1.
I Stockholm havde Stockfleth fortsal sine Forhandlinger med Oxen
stierna. Denne foreslog nu, at da de svenske Konvojskibe allerede var
færdige, men de danske ikke, skulde de svenske Konvojskibe lage de
danske Koffardiskibe med. Naar de danske Konvojskibe blev færdige,
kunde de tage svenske Koffardiskibe med. Man kunde saa siden blive
enige om, hvorledes man skulde hjælpe hinanden. Det var øjensynligt,
at Oxenslierna gerne vikte undgaa en ligefrem Traktat og en Forening
af Konvojerne, da dei vilde give det hele et mere aggressivt Præg. Stock
fteth kom nu frem med Forslaget om ai optage noget i Traktaten, som
kunde tjene til at sikre den fri Handel; det kunde let tilføjes i første
eller anden Artikel. Man burde mandigt hævde sin Rei efler Folkeretten.
Oxenslierna erklærede først, at man fra svensk Side med Vilje havde
undladt det for ikke at vække Ansiød, men sagde dog tilsidst, at det jo
nok kunde gøres, men han var betænkelig ved ot gøre det paa egen
Haand. Stockfleth maalte ogsaa foreslaa det for de andre Kommissærer,
naar de alle kom sammen 2.
Da Oxenslierna rejste paa Landet i Julen, hvilede Forhandlingerne
indtil Oxenslierna efter Nylaar igen vendte tilbage til Stockholm. I en
ny Samtale mellem ham og Stockfleth ankede han over, at Danmark
efter de engelske og nederlandske Ministres Sigende ikke havde proteste
ret nær saa stærkt mod Konvenlionen mellem England og Nederlandene
som Sverrig. Man var ogsaa ved det svenske Hof blevel noget ivivlraa
dig, da man havde hørt, at Danmark skulde være indtraadi i Traktaten
mellem Kejseren og Nederlandene, medens Sverrig, der var opfordret til
det samme, havde sagt ATej, fordi det vilde have Hænderne fri. Oxen
slierna, der stadig gerne vilde lægge Hindringer i Vejen for Ålliancen
mellem Danmark og Sverrig, vilde nu ogsaa have, at der skulde træffes
Besiemmelse om, hvad der skulde gøres, hvis England og Nederlandene
bestemte sig til at hævde deres Konveniion til det yderste. Hertil svarede
Stockfleth, at saa burde Danmark og Sverrig staa fasl sammen, men
Maaden, hvorpaa det skulde gøres, kunde først afgøres, naar Tilfældel
virkelig forelaa og man ikke inden 3 Maaneder fik Satisfaktion. Chri
Jens Juels og Niels Juels Betænkning, sendt Stockfleth 16. Dec. (Geh
Reg-)- “ Rei. fra Stockfleth 18/12 1689 (Sverrig).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
