Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 1690. 1. Febr. Nr. 1.
stian V billigede Slockfleths Udtalelser, men holdt man fra svensk Side
paa, at der allerede nu skulde fastsæltes noget, maalie han ikke afslaa
det, men under Paaskud af manglende Instruks bede om Forslag fra
svensk Side for ai kunne indhente nærmere Ordre derom. Imidlerlid
kunde man saa bringe de andre Punkter i Overenskomsien i Orden. I
Fortrolighed skulde Slockfteth meddele Oxenstierna, at man fra neder
landsk Side havde opfordret Danmark til baade al indtræde i Alliancen
mellem Kejseren og Nederlandene og besoge Kongressen i Haag, men
Christian V havde afslaaet begge Dele og bestgrkedes heri,da han erfarede,
at Sverrig var af samme Mening og vilde irceffe fællcs Forholdsregler
med Danmark til Hævdelse af den fri Handel, der var af saa stor Vig
tighed for de neutrale 1.
Først den 17. Jan. holdtes en ny Konference mellem Stockfleth og
de svenske Kommissærer angaaende den defensive Alliancetraktal. Slock
ftelh gjorde et sidste Forsøg paa i Art. 1 at faa Omtalen af den hol
stenske Sag udeladt, da den ikke hørte tit Traktaten, var unødvendig og
kun kunde ærgre Kontrahenterne. De Svenske holdt dog fast paa den,
da det var almindelig bekendt, at denne Sag havde sat Sverrig i Krigs
forfatning og forhindret den nuværende Alliances Afslutning for et Aar
siden. Stockflelh maatte da tilsidst give efter. Da Stockfleth foreslog at
indføre noget i Alliancetraktaten angaaende Handelens Frihed, svarede
Gyldenstolpe, at det vilde være et højst Ude valgt Tidspunkt, nu at irri
tere Sømagterne ved en saa tydelig mod dem rettel Beslemmelse, da man
fra England lige havde faaet Meddelelse om, at den engelske Regering
havde lovet baade for sig seiv og for Nederlandene al ville tilfredsstille
Sverrig; den vilde seiv konvojere de svenske Skibe, der sejlede paa Spa
nien. Resultatet blev da, at Stockfleth maalie gaa ind paa de svenske
Udeladelser i de første 3 Artikler. I Art. 4 maatte han ogsaa antage
den svenske Affattelse, saaledes at den, der ansøgtes om Hjælp, kun
skulde stille denne, saafremt han ikke allerede havde sendt en anden
Allieret Hjælp mod samme Fjende, dog fik han tilføjet, at hvis den
sendte Hjælp var mindre end den, der nu fastsattes i Alliancen, skulde
Resten ydes efter Traktaten. Da man var bleven enig om Alliancen,
foreslog Oxenstierna, ai man skulde drøfte Overenskomsien om den fri
Handel, skønt Rentekammerpræsident Wrede,der af Karl XI var beordrel
til ogsaa al deltage i Forhandlingerne heroin, ikke var til Stede. Slock
fleth var efter Oxenstiernas tidligere Udtalelser noget forundrel herover,
men fremsaite dog nu sine Tanker om en saadan Overenskomst. Begge
Parter skulde udruste Konvojer, der skulde beskytte alle danske og svenske
Handelsskibe, naar de ikke sejlede til blokerede Havne. Hvis Konvojen
visiteredes, opbragtes eller lilføjedes Skade, skulde man kræve Salisfak
1 Rei. fra Stockfleth 8/i 1690 (Sverrig B). Chr. Vt. Stockfleth 18/i 1690
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
