Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
alle de Varer, som ikke direkte tilhørte Kongen af Danmarks Undersaai
ter. Saasnart Lente havde faaet Underretning om Udsledetsen af denne
Ordre, anmodede han om, al ogsaa de i Nederlandene arreslerede Skibe
maatte blive frigivne. Heinsius erklærede, at han ikke kendte noget til
den engelske Ordre. Han viide dog skaffe sig nærmere Underretning fra
England derom og tvivlede ikke paa, al man i Nederlandene viide stille
sig paa samme Maade som i England. Da den polske Konge nu ogsaa
lod gøre mundtlige Forestillinger i Anledning af Opbringelsen af nogle
polske Skibe, indsaa Generalstaterne, at det var nødvendigt at gøre visse
Indrømmelser. De viide dog gøre en Forskel mellem de neutrale Magter
som Sverrig og Portugal, der efter deres Traktater med Nederlandene
havde en ligefrem Ret Ul at handle med disses Fjender, og almindetige
Neutrale, der ikke havde en saadan traktatlig sikret Ret. Resultatet af
Generalsialernes Overvejelser angaaende Frigivelsen af de arreslerede
danske Skibe blev en Resolution af 22. Okt., hvorefter alle Skibe og Va
rer, der var btevne opbragle før 9. Marls 1689, da Generalsialernes Krigs
erklæring udstedtes, skulde frigives. Alle de Skibe, der var opbragle efter
9. Marts 1689, skulde ogsaa, forsaavidt de havde retlet sig efter den 9.
Marts udstedte Deklaration om Handelen, frigives lillige med de i dem
værende Varer, medmindre disse tilhørte franske Undersaatter\
Lente var alt andet end fornøjet med denne Resolution, der aldeles
ikke talte om nogen Skadeserstatning, ja ikke engang om Restitution af
det, man havde laget ud af Skibene. Tilføjelsen om, at de efter 9. Marts
arreslerede Skibe kun viide blive frigivne, saafremt de havde retlet sig
efter Deklarationen af 9. Marts, var ogsaa ret betænkelig, da den kunde
give Zeelænderne, der stadig vedblev med at opbringe danske Skibe og
ikke viide rette sig efter Generalsialernes Ordrer til ot frigive dem eller
give Erstatning, Lejlighed til at beholde Skibene ved al paastaa, at disse
ikke faldt ind under de Skibe, der efter den nu vedtagne Resolution
skulde frigives 2.
Under disse Forhold gik del langsomt med Forhandlingerne an
gaaende en nærmere Forbindelse mellem Danmark og Nederlandene.
Da Lente meddelte Raadspensionær Heinsius Afslulningen af Traktaten
af 15. Aug. med England om Tropperne, og at den danske Regering nu
i Henhold til denne Traktat viide indlede Forhandlinger med England
om en Alliance, spurgte Heinsius, om Lente ikke havde Ordre til at tale
om en Alliance med Nederlandene. Lente svarede, at han jo genlagne
Gange havde sagt, at Christian Vgerne saa et nærmere Engagement med
Nederlandene, og den engelske Konge ønskede det ogsaa. Den i 1688
slultede Præliminærtraktat angaaende Handelen udløb desuden snart.
1 Rei. fra Lente 81 /s, 10/ø, 8/io, 29/io 1689 (Nederl. B), Generalstat. Resol.
22. Okt./l. Nov. 1689 (Nederl. G. Lente Åcta publ. 1689—90). 2 Rei. fra
Lente 29/io 1689 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
