Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Nr. 2. 1690. 3. Nov.
Hovedspørgsmaalene og der kan stod Formalia tilbage. Da Ålliancen
skålde være offensiv, maatte Generalsiaierne angive, hvad de forlangte af
Danmark og hvad de til Gengæld vilde give. Dei mest fremmende for
Forhandlingerne vilde være, al Raadspensionæren opsatte et Udkasl og
meddelte Kongen det. Kongen kendte ikke det Allianceadkast, som de
engelske Ministre i Nederlandene havde overgivet, men indeholdt det ikke
andel end det, der stod i Bodmgns Udkast, tvivlede Kongen paa, at det
passede til de nuværende Tider. Det kunde jo heller ikke hindre Dan
mark og Nederlandene i at slutte en særskilt Traktat. Naar del var sket,
vilde Christian V ikke være utilbøjelig til paa rimelige Betingelser at
slutte en Alliance med Kejseren 1.
Lente meddelte straks Raadspensionæren Indholdet af denne Ordre
og erklærede, ai han for saa vidt ikke havde nogen Belænkelighed ved
at geniage det samme i en Konference, men saa kunde Hemmeligheden,
hvorpaa all beroede, ikke godt bevares. Raadspensionæren lovede at
forebringe Lentes Udlalelser for dem, der havde krævet en mere formel
Deklaration om Kongens gode Hensigter overfor Nederlandene. For
handlingerne gik dermed foreløbig lidt i Siaa. I Nederlandene stolede
man ikke rigtig paa Danmarks Oprigtighed, men mente, at det stadig
var kngltet til Frankrig. Den danske Regering var ogsaa nogel mis
troisk og i all Fald bange for at vove sig for langt ud, inden den
havde Sikkerhed for, at Forhandlingerne vilde føre Ul noget. Det gjaldt
om ikke at kompromittere sig altfor stærkt overfor Frankrig, hvis For
handlingerne mislgkkedes, derfor ogsaa det siærke Ønske om deres Hem
meligholdelse. Lente, der var klar over, at man i Nederlandene i alt
Fald ikke vilde gøre noget, før man vidste, hvad Kong Vilhelm III vilde,
søgte særlig ved Samtaler med den nederlandske Statsmand Dijckvelt, der
var nøje kendt med Kong Vilhelms Hensigter og var en af de ledende
Mænd i Nederlandene med Hensyn til Udenrigspolitiken, at vinde denne
for del danske Standpunkt, al der skulde opsætles et Udkasl fra neder
landsk Side. Dijckvelt erklærede, al Kong Vilhelm var meget vel stemt
derfor, men Raadspensionæren, der var ng i Embedel, var noget bange
for at opsætle et skriflligt Udkast. Man kunde snarere holde en Konfe
rence herom. Lente mente, at det allerbedsle vilde være, at Generalsta
terne sendte en ekstraordinær Åfsending til København , hvilket Kong
Christian V længe havde ønsket. Det var ogsaa lettere at slutte Traktaten
i København, da Lente ellers stadig maatte vente paa Ordre om hveri
Punkt, der kom under Debat. De stadige Konferencer, han saa ogsaa
maatte holde med de Deputerede for de udenrigske Sager, kunde heller
ikke undgaa at gøre Sagen bekendt. Da den i Berlin slultede Prælimi
nærtraktat snart udløb, havde man ogsaa i Afslutningen af en ng Han
delstraktat et udmærkel Paaskud til al sende en ekstraordinær Åfsending
1 Chr. Vt. Lente 22/io 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
