- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
40

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40 1690. 3. Nov. Nr. 2.
nogen Instruks til at forhandle om Alliancen, da man fra dansk Side
syntes at sætte Satisfaklion for de danske Fordringer som Basis for
denne, og disse Fordringer var ganske urimelige. Handelstraktaten vilde
man derimod nok stutte, forudsat at del blev paa en taalelig Fod. Lente
adlalte derefter, at Christian V, for at vise sin gode Vilje, nok vilde slaa
betydeligt af og rimeligvis nøjes med en l 1/» Mill. Rdlr. foruden Opgivelse
af Staten Hollands, Byen Åmsterdams og nogle Privales Fordringer paa
ham. Dijckvelt mente dog, at seiv med denne Nedscettelse var det en
Sum, som Nederlandene umuligt kunde udrede i disse vanskelige Tider.
Baade Raadspensionæren og Dijckvelt forsikrede dog vedblivende, at del
virkelig var Nederlandenes Ønske at slutte en nøje Alliance med Dan
mark. Naar Forhandlingerne gik saa langsomt, skyldles det ikke Kulde
fra nederlandsk Side, men den nederlandske Forfatnings langsomme
Gang, særlig naar det dreje.de sig om Penge. Man var blevet i høj Grad
forfærdet over de uhyre danske Fordringer, og Berettigelsen af den
danske Arbitragefordring kunde ogsaa i høj Grad omdisputeres. Man
maalte ogsaa have at vide, hvad Kongen skyldte Staten Holland, Amster
dam og de Private. Forhandlingerne kom stadig ikke af Sledet, da man
fra nederlandsk Side vedblivende holdt paa, at man ikke kunde begynde
disse, før man vidste, hvad Kongen vilde gøre for det almindelige Bedste
og hvad han forlangte derfor. Man forlangte derfor, al Danmark skulde
tillræde Alliancen mellem Kejseren og Nederlandene, da man ønskede
den lagt til Grund. Lente paa sin Side holdt paa, at Christian V havde
erklæret sig tilstrækkeligt. Det var na Generalstaterne, der maatte sige,
hvad de forlangte af Kongen, da de vilde have ham, der nød fuldstændig
Fred, til at indlade sig paa en vidladseende og usikker Krig, og hvad de
vilde yde til Gengæld. Før Kongen havde faaet Oplysning om disse lo
Punkter, kunde han ikke udtale sig nærmere. Det var ogsaa nødvendigt,
at Handelstraktaten og Spørgsmaalel om Kongens Fordringer ordnedes,
og al Kongen, hvis han skulde deltage i Krigen mod Frankrig, fik Kvar
ierer til sine Tropper og andre Ducører, da han ikke kunde vente at
gøre Erobringer. Raadspensionæren gjorde straks opmærksom paa, at
Generalstaterne ikke kunde disponere over Kvarterer og havde taget den
bestemte Beslutning ikke mere at give nogen Subsidier, da det vilde føre
til Statens fuldstændige økonomiske Ruin \
Der kunde under disse Forhold ikke komme nogen virkelig Forhand
ling i Gang. Lente fik ikke nogel bestemt Svar. Man undskyldte sig
med, at man havde skrevet til England om Alliancen og ventede Svar
derfrå. Efter Christian V’s Ordre forlangte Lente nu en Konference og
klagede heri over, at Generalstaterne havde garanleret Altonatraktaten
og formelt gennem Heemskerck sendt denne Garanti til Hertugen. Kon
gen maatte nu ogsaa kræve en Garanti for sit Vedkommende, da han
1 Rei. fra Lente 18/i, 21/i 1690 (Nederl. B).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free