Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 1690. 3. Nov. Nr. 2.
endnu sikker paa, at det virkelig var Alvor fra engelsk eller nederlandsk
Side, og det var kan med stor Betænkelighed, at Christian V gav Ahle
feldt Tilladelse til at overgive de danske Indrømmelser med Hensgn til
Handelen paa Frankrig skriftlig til Nottingham, da det, hvis de blev be
kendte, kunde befrygtes at ødelægge den sidste Rest af Venskabet med
Frankrig og faa Frankrig til at kræve lignende Indrømmelser1.
Var den danske Regering betænkelig ved de Indrømmelser, den
havde gjort med Hensyn til Handelen paa Frankrig, var det saa langt
fra, at man i England og Nederlandene var tilfreds med disse. Fryglen
for, at den sirænge Hævdelse af Konventionen af 12. Aug. tilsidsl skulde
faa Sverrig og Danmark til at gaa sammen for al hævde den fri Han
del, — man mente endog at vide, at der alterede var sluttet en hemmelig
Aflale derom — fik dog nu England og Nederlandene til at stille sig
noget mere imødekommende. Man lod Lente og Ahlefeldt forstaa, at der
nok kunde tilstedes Handel paa Frankrig med et vist Antal Skibe, naar
der ikke førtes Kontrabande dertil. Den danske Regering stillede sig hel
ler ikke afvisende overfor en saadan Ordning, men man kunde ikke
blive enig om Aniallet af Skibe. Lente i Nederlandene havde nævnl 70
Skibe, Ahlefeldt i England 50, men begge Steder fandt man dette Tal
for højt, et saa stort Antal Skibe, mente man, sejlede ikke en Gang i
Fredstid. De danske Gesandter forlangte da, al man fra engelsk og ne
derlandsk Side skulde nævne et Tal, men det vilde man ikke. Navnlig
fra engelsk Side forlangtes det ogsaa, at det skulde udtrykkelig faslsæt
tes, hvilke Varer der ikke maatte føres til Frankrig, saaledes ikke Hamp,
Beg, Tjære, raal Jærn, Master og Skibsbygningstræ. Endvidere ønskede
de to Sørnagter ogsaa Ret til at visitere de danske Skibe, da det var del
bedste Middel til at forhindre Bedragerier. Fra dansk Side forlangtes, al
der skulde gives de engelske og nederlandske Krigsskibe og Kommisfarere
Ordre til ikke at angribe de dansk-norske Skibe, der allerede var sejlet
til Frankrig, men baade i England og Nederlandene erklærede man det
for umuligt nu at give disse Skibe. Kontraordre, da de allerede var sejlet
ud paa Havel. Hverken i Nederlandene eller i England kunde de danske
Gesandter heller faa noget bestemt Svar paa deres Henvendelser. I Ne
derlandene erklærede man først al maatte høre Kong Vilhelms Mening,
men i England kunde Ahlefeldt heller ikke faa nogen bestemt Besked af
Kong Vilhelm, der til Slut nøjedes med at erklære, at han vilde give de
engelske Minislre i Haag Ordre til at forhandle med Lente og nogle Re
præsentanter for Generalstaterne om Farten paa Frankrig, da han paa
Grund af Konventionen ikke kunde gøre noget uden i Forstaaelse med
Generalstaterne’2. Man var i Danmark ikke rigtig tilfreds med, at denne
1 Chr. Vt. Ahlefeldt 25A 1690 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Lente 18h, !5A,
4/s, 8A, 29A, Vb, 3Vb 1690 (Nederl. R). Rei. fra Ahlefeldt Vs, 14/«, 18A, Vb, 13/s,
23/b, 30/b, 3/6 1690 (England R). Chr. Vt. Lente 25/V 12A, 27/b 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
