Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 1690. 3. Nov. Nr. 2.
sluttes nogel solidl Venskab. Med Hensgn til Handelstraklaten skulde han
gere opmærksom paa,at Ratifikationen af den af Jens Juel 1684- slultede
Traktat udelukkende var strandet paa Provinsen Hollands Modstand mod
Kongens Domsret over de nederlandske Skippere, der forsaa sig i Øre
sund. Skent Kongen ubetinget havde Ret i dette Spørgsmaal, vilde han
dog være villig til at gaa ind paa antagelige *Expedientier* her. For
sine Fordringer vilde Kongen være villig til at nøjes med en vis Sum en
Gang for alle og gaa ind paa rimelige Betalingsterminer 1. Da Ameron
gen siden fortroligt meddelte, at han personlig gerne havde set, at Han
delstraktaten og Spørgsmaalel om Kongens Fordringer var blevet afgjort
her sammen med Alliancetraktaten, men ikke godt seiv kunde foranledige
det i Nederlandene af Frygt for at gøre sig mistænkt hos forskellige af
Generalstaternes Medlemmer, fik Lente Ordre til hos de velsindede af
Generalstaterne at gøre alt for at faa Amerongen instrueret til at for
handle ogsaa om disse Punkler; Kongen vilde i alle Henseender stille sig
moderat 2.
Molesworth, der først ikke havde gjort Indvendinger mod Alliance
udkastet, fik dog nu Skrupler. Han gjorde gældende, at da Danmark
ikke skulde tage Del i den nuværende Krig, medens England og Neder
landene skulde være forpligtede til at yde Danmark den stipulerede Hjælp
mod enhver, havde England og Nederlandene kun ringe eller slet ingen
Gavn af Traktaten. I Nederlandene gjorde Raadspensionær Heinsius den
samme Betragtning gældende og fremhævede, at der i Nederlandene var
stærk Irritaiion over, at Danmark for en Traktat, der bød Nederlandene
saa ringe Fordele, vilde forlange saa meget: Betaling af Kongens For
dringer paa Nederlandene, Elblolden, der vilde være skadelig for Neder
landene, og Ret Ul at handle paa Frankrig. Det leiteste vilde være, at
Danmark liltraadte Alliancen mellem Kejseren og Nederlandene. Da Or
det Subsidier var forhadl i Nederlandene, maatte de Subsidier, Dan
mark skulde have i Krigen, skjules under Betaling af Kongens Fordrin
ger. I England gjorde den engelske Statssekretær, Greven af Nottingham,
ogsaa gældende overfor Ahlefeldt, at der vilde være store Vanskeligheder
forbundet med at skaffe Danmark Elblolden, da flere engelske Købmænd
havde indgivel Modforestillinger, hvori de hævdede, at en saadan Told
vilde være ødelæggende for deres Handel. Man hævdede heroverfor fra
dansk Side, al Danmark ved at slutte Traktaten af 15. Aug. 1689 an
gaaende Tropperne havde stødl Frankrig stærkl og ved at slutte den de
fensive Ålliance fuldstændig vilde miste Frankrigs Venskab og de Fordele,
dette Land havde budt. Den enesie Magt, som Danmark kunde blive an
grebet af, var jo ogsaa Frankrig, og det var ikke Danmarks særlige
Fjende, men de Allieredes fælles Fjende. Danmark vilde ogsaa, saasnart
1 Jessen t. Lente 9/s 1690 (Geh. Reg.).
(Geh. Reg.).
3 Chr. Vt. Lente 13/s 1690
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
