Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 1691. 26. Jan. Nr. 3.
Byen maatle betale 5000 Rdlr. aarlig, saalænge Krigen varede, og der
efier det dobbelte. Da Balemann erklcerede, at Lybæk umuligt kunde be
tale en saa stor Sum, lovede Reventlov og Jessen, at de vilde sege at for
maa Kongen til at gaa ind paa 4000 Rdlr. Balemann tilbod sup spe
rati 3000 Rdlr. aarlig, hvilket Reventlov og Jessen lovede at referere for
Kongen, dog erklcerede de, at der maatte betales noget mere i Fredstid,
seiv om del ogsaa kun var 1000 Rdlr. De erklcerede, at del var Kongens
Ultimatum, og Balemann udbad sig nu af Raadet i Lybæk en positiv
Ordre om, hvorvidt han kunde gaa ind paa at forpligte Byen til at betale
3000 Rdlr. i Krigstid og 4000 Rdlr. i Fredstid eller skulde holde fast paa
de 3000 Rdlr. 1
I Konferencen havde Balemann overleveret et Udkast (»Punctalio«)
til en Overenskomst. Lybæk skulde herefter aarlig betale N. Rdlr., men
kun de Kredilorer skulde have Betaling, der enten seiv havde laanl Byen
Penge eller havde arvet Fordringen eller faaet den ved Ægteskah; der
imod skulde alle, der havde faaet Obligationer af Byen i Hænde ved
Kontrakler eller Cessioner af enhver Art, være udelukkel fra at faa no
get, før Byen kom bedre til Kræfter, de maatte foreløbig lade sig nøje
med Renterne. Ligeledes kunde kun de Personer faa Betaling, der i Øje
blikket virkelig var Kongens Undersaatter, og de skulde fremvise deres
Originalobligationer i Lybæk. De Penge, som de saa fik betalt, skulde
belragtes som Åfdrag paa Kapitalen, ikke paa Renterne, hvormed de
skulde have Taalmodighed endnu i nogen Tid. Da flere af Kreditorerne
havde krævet Agio paa forskellige grove Rigsmønter, anmodede Byen
Kongen om al lade denne Agio falde i Belragtning af Byens daarlige
Tilstand eller i all Fald paabyde, at Kreditorerne skulde lade sig nøje
med en moderat Agio. Endvidere haabede Byen, at Kongen vilde gaa
ind paa, at de Kapilaler, der ikke straks betaltes, fremtidig kun skulde
forrentes med 3 p. CL, flere af Kreditorerne havde allerede lovet at ville
gaa ind herpaa 2.
Borgemestre og Raad i Lybæk havde straks, da Balemann indbe
retlede, at Kongen forlangte Afdraget i Fredstid forhøjet fra 3000 til
4000 Rdlr., anmodet Kongen om ogsaa at lade sig nøje med 3000 Dir. i
Fredstid og med 3 p. Ct. i Rente af de Kapitaler, der ikke straks blev be
talt. Balemann indgav tillige en Memorial til Christian V, hvori han un
der høje Klager over den lidligere saa mægtige, penge- og folkestærke
Bys Tilbagegang erklærede, at Byen umuligt kunde betale 4000 Rdlr. i
Fredstid, da andre Potenlaters Undersaatter ogsaa skulde have Betaling.
1 Rei. fra Balemann 3/ 12, 6/12 1690 (Statsarkivet i Lybæk). Jessens Optegn.
om Konfer. 3/12 1690 (Lybæk A II. Forhandl. m. H. Balemann om Staden Ly
bæks danske Kreditorers Afbctaling etc. 1690—1728). 2 Udat. Punctatio
(Lybæk A II).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
