- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
68

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

68 1691. 26. Jan. Nr. 3.
Jessen gik da ogsaa tilsidst ind paa, al Underskrivelsen rnaaite vente,
indiil Raadei i Lybæk havde set og ;billigei Udkastet, men de haabede
rigtignok, at Raadei ikke vilde gøre videre Vanskeligheder, da Kongen
ikke kunde give mere efter 1.
Det af Balemann indsendte danske Udkast drøftedes paa ei ekstra
ordinært Raadsmøde i Lgbæk 38. Dec. Man besluitede her ikke at haste
saa slærki med Underskrivelsen af Overenskomsten, men trække Tiden
ad for at forsøge, om man alligevel ikke skulde kunne opnaa nogle Æn
dringer. Bgen kunde saaledes ikke, som det var fastsai i Art. 5, forpligle
sig Ul at betale de resterende Renter i Løbet af 3 Aar, da den saa let
kunde komme Ul at betale en 40,000 Mk. om Aaret. Balemann skulde ogsaa
se at faa den i Art. 6 forudsaile Agio helt opgivet. Art. 7 var ogsaa
meget beiænkelig og skadelig for Byen, da det kunde se ud, som om
Byen derved frivillig underkastede sig Repressalier. Arliklen burde der
for indskrænkes til en Passus om, at Byen strikte skulde efterkomme
Overenskomsten. Hvis Kongen absolut ikke vilde gaa ind paa nogen Æn
dring, maatte Balemann foreløbig ikke underskrive. Han maatte dog
ikke helt afbryde Forhandlingerne, men skulde sige. ai han ikke havde
Fuldmagi til at underskrive og heller ikke Iroede ai ville faa det, før han
havde gjort en Rejse Ul Lgbæk og seiv gjort mundllige Forestillinger
derom 2.
Balemann havde derefter en Samtale med Reventlov, der var meget
beiænkelig ved de begærede Ændringer med Hensyn til Renterne og
Ågioen, men dog anmodede Balemann om at indgive en Memorial der
om, som han og Jessen saa kunde forelægge for Kongen. Balemann ind
gav derefter en Memorial til de to danske Kommissærer, hvori han be
gærede forskellige Ændringer i Udkastet. I Art. 3 ønskede han indsal
Ordene ueinige auf des debitoren nahmen lautende stadiobligaiiones«.
Man kunde ellers risikere, at ondsindede Personer, der fik Underretning
om denne Passus i Forliget, søgle Kredit hos Folk i Kongens Riger,
gjorde Gæld og siden Ul en billig Pris tilhandlede sig lybske Obligatio
ner, der saa ved en paafølgende Fallit kunde gaa til Konkursmassen og
blive anvist Kredilorerne, hvorefter disse skulde betales med det fulde
Paalydende af Byen, hvilkei netop var det, man vilde undgaa. Til Art. 5
bemærkede han, at Byen umuligt kunde betale alle de resterende Renter
i Løbet af 3 Aar. Det vilde medføre, at Byen foruden de 10,000 Mk.
vilde komme til aarlig yderligere at betale de danske Kreditorer 30,000
Mk., hvad man ikke kunde gøre af Hensyn Ul andre Kreditorer. Del
maatte ændres Ul, at det kun skulde gælde den resterende Renle af de
betalte Kapitaler. Af de stadig skyldige Kapitaler vilde Byen gøre sig
den ydersie Umage for at betale Renter og tage særligt Hensyn til Kon
2 Borgem. og
1 Rei. fra Balemann 2S/12 1690 (Statsark. i Lybæk).
Raad i Lybæk t. Balemann 80/12 1690 (Statsark. i Lybæk).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free