Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691. 10. Marts. 73
Nr. 4.
fri Handel og Søfart. Grev Bengt Oxenslierna havde under Forhandlin
gerne om den defensive Alliance overfor den danske Gesandt Christian
Slockfteth gjort gældende, at for der slntledes noget om Handelen og Sø
farten, maatte man først se, om ikke England og Nederlandene gjorde
Alvor af deres Løfter om at vise nogen Imødekommenhed. Efter Afslut
ningen af Ålliancen meddelle Oxenslierna Slockfteth, at der na var kom
met Svar fra England; dette var ganske vist afslaaende, men alligevel
mente han ikke, at man skulde slutte nogen Overenskomsl om Hævdelsen
af den fri Handel, da baade Kejseren, Sømaglerne og ftere tyske Fyrster
indlrængende bad Sverrig om af Hensyn til det offentlige Vel at fmde sig
i den engelsk-nederlandske Konvention. Det enesle Oxenslierna vilde gaa
ind paa var, at de svenske Konvojer lil Portugal, hvortil Sverrig lidligere
havde besluttet Konvojering, ogsaa skulde medtage danske Skibe. Stock
flelh lovede til Gengæld, at de danske Konvojer vilde gøre det samme med
svenske Skibe. Men i Danmark var man nu gaaet et Skridt videre. 1.
Febr. havde Christian V bestemt sig til at lade Handelsskibene konvojere,
ikke alene lil Portugal, men ogsaa til England og Nederlandene, derimod
endnu ikke til Frankrig. I Danmark var man derfor ikke tilfreds med
Oxenstiernas Udtalelser og mente ogsaa, at den Eftergivenhed, som den
svenske Minister i England havde vist, havde animerel England og Ne
derlandene til at holde fasl ved Konventionen, men man indsaa dog, at
der foreløbig ikke var noget at gøre. Slockfteth fik nok Ordre til at an
mode om, at de svenske Gesandter i England og Nederlandene maatte
faa Ordre til at gaa mere »de concerU med de danske, men mærkede han,
at man i Sverrig ikke inleresserede sig videre for den frie Fart til Frank
rig, skulde han ikke indlade sig vidtløftigere herom med det svenske Hof1.
De to Magter nærede trods den afsluitede Defensivalliance endnu i
Virkeligheden den største Mislillid til hinanden. Den svenske Gesandt
Leyonclo i København fik Ordre til at passe paa, om Danmark ikke be
nyttede Ålliancen Ul al skaffe sig Fordele hos England og Nederlandene,
og Sverrig sendte en Gesandt til Wien for at overvaage, eventuelt mod
arbejde Liliencrons Forhandlinger her, da de maaske var skadelige for
Sverrig. Paa den anden Side blev Danmark ikke træt af at advare
Brandenborg i Anledning af Rygter om, at Sverrig vilde sende et Troppe
korps til Tyskland.
Den defensive Alliance fik dog, trods sin Betydningsløshed, en ikke
ringe Indftydelse udadtil. Af dens Afslutning drog man den Slutning, at
der var mere Forslaaelse mellem Danmark og Sverrig end der i Virke
ligheden var. Da man i Almindelighed i Europa ansaa Danmark for at
være fransksindet, belragtede man det ikke som umuligl, at Sverrig nu
ogsaa kunde vindes af Frankrig. Det franske Parti i Sverrig begyndte
ogsaa igen at rejse Hovedel, og der udspredtes allehaande Rygter, der
1 Chr. Vt. Stockfleth 26/a 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
