Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Nr. 4. 1691. 10. Marts.
ning. Nederlænderne kunde deraf se, al Sverrig i Virkeligheden ikke
vilde tiltræde Koalilionen mod Frankrig. De barde derfor se at faa Dan
mark med ved al gaa ind paa dels Salisfaklionsfordringer og dels For
slag om Handelen paa Frankrig. Sverrig vilde saa blive nødl Ul al folge
efler 1. Det førte dog ikke til nogen Eflergivenhed fra nederlandsk Side.
Stor Eflergivenhed fra Somaglernes Side opnaaede Sverrig foreløbig
heller ikke ved sin stejlere Holdning. I Juni foreslog den engelske Mi
nister i Sverrig Dancomb, al den svenske Handel paa Frankrig skulde
indskrænkes til et vist Åntal Skibe,der skulde tilhøre svenske Vndersaal
ter og forsgnes med Certifikater og Søpas af den engelske Minister i
Stockholm. De skulde kunne underkasies Visilation og maatte ikke ind
føre Kontrabande (herunder indbefattet Tjære og Beg) til Frankrig, lige
som de kun fra Frankrig maatte udføre bestemte Kvanta af visse be
stemte Varer. Indtil disse Punkter var afgjorte, havde den engelske Flaade
bestemt Ordre Ul al hindre Sverrigs Handel paa Frankrig. Disse Forslag
vakte slærk Modstand i det svenske Raad, men Bengt Oxenstierna fik dog
sat igennem, at Gabriel Oxenstierna fik Ordre til i Haag at forhandle
om en Ordning af Handelen paa Frankrig.
Der kom dog heller ikke noget ud af disse Forhandlinger, og Karl
XI blev mere og mere forbitrel over Sømagternes Hindring af Handelen
paa Frankrig og deres Opbringelse af de svenske Handelsskibe. Ved Felt
marskal Bielkes Tilbagekomst til Sverrig havde det franske Parti ved det
svenske Hof faaet en slærk Støtte. Det kunde ogsaa henvise Ul, at Felt
toget i Sommeren 1690 havde været heldigt for de franske Vaaben. Frank
rig havde vundet en stor Sejr til Lands ved Flcurus og en stor Sejr til
Søs ved Beachg Head. Bielke foreslog nu, at Sverrig skulde tilbgde de
stridende Parter sin Mægling, og fik Karl XI til at gaa ind paa denne
Plan. Den 54. Sept. udgik der Ordre til de svenske Ministre ved de stri
dende Parters Hoffer om at tilbgde Sverrigs Mægling. Da Sverrig jo var
de Allieredes Forbundsfælle og skulde yde disse Hjælp, maatte det svenske
Tilbad om Mægling nærmest opfaltes som et Skridt til Gunst for Frank
rig. De Allierede blev da ogsaa ret ubehagelig berørte af det og mente,
at Danmark havde en Finger med i Spillet. Dette var dog ganske urig
iigt. Den danske Regering mente nok, at Sverrig havde tilbudt Mæglingen
i Forstaaelse med Frankrig, men hverken Frankrig eller Sverrig havde i
Forvejen meddelt Danmark noget herom. Den danske Regering var ikke
fri for at være stødt herover, og den var iillige bange for, at Mæglingen
skulde give Sverrig Anledning til at vinde forskellige Fordele og forøget
Anseelse, hvorfor den seiv gerne vilde have været med i Mæglingen. Den
søgte na at drage Fordel af del svenske Mæglingslilbud i sine Forhand
linger med Kejseren, England og Nederlandene ved paa ny at forestille
disse, at de ikke mere kunde stole paa Sverrig. De kunde ingen Hjælp
1 Chr. Vt. Lente 274 169 0 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
