Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
1691. 10. Marts.
Nr. 4.
for England og Nederlandene. De kunde saa siden sege Forbindelse med
Frankrig, der naiurligvis vilde se med Sgmpathi paa en saadan Forbin
delse mellem de nordiske Kroner og rimeligvis ogsaa vilde give Subsidier.
Det varede da heller ikke længe, før Megercrone kunde indberette, al
Croissg var meget ivrig for en Alliance mellem Frankrig, Danmark og
Sverrig og mente, at en saadan kunde bringes i Stand, hvis Danmark
reltede en ng Henvendelse til Sverrig. Megercrone fik Ordre til at er
klære, at den med England og Nederlandene slultede Interimstraklal ikke
hindrede Danmark i at slutte en saadan Alliance — hvis Marlangis vilde
love at holde det hemmeligt, vilde man gerne vise ham Traktaten, saa
han kunde se, at den ikke indeholdl noget, som var til Skade for Frank
rig — men man var noget betænkelig ved at rette en ng Henvendelse til
Sverrig, da Sverrig havde bengltet Danmarks tidligere Henvendelser til
at skade Danmark hos dets Allierede. Sverrig havde heller ikke i nogen
Maade udlalt sig imødekommende og ikke engang villel slutte sig sam
men med Danmark til Hævdelse af den fri Handel paa Frankrig, skønt
Danmark tidligere havde overgivet et Udkast til en Traktat herom. Kunde
Frankrig imidlertid faa Sverrig til at stille sig imødekommende, vilde
Danmark gerne være med 1.
Den danske Regering sendte Gesandten i Stockholm Slockfleth en
Ekstrakt af Me.gercrones Relation og gav ham Ordre til al se at finde ud
af, hvilke Ordrer den franske Gesandt i Stockholm Picqueliére havde
faaet. Hvis denne eller de svenske Ministre lalle til ham om Sagen,
skulde han sige, at en saadan Forbindelse vilde være det rette Middel til
at skabe Ro i Kristenheden 2. Marlangis, der var meget ivrig for at faa
en Forstaaelse i Stand mellem Danmark og Sverrig, skrev til Picqueliére,
at Danmark sikkert meget gerne vilde slutte en Neutraliteistraktat med
Sverrig. da del vilde sikre Freden i Norden og Danmark frggtede en
Krig mere end Døden, men det kunde ikke godt foreslaa det, da det havde
faaet saa mange Afslag. Slockfleth havde faaet Ordre til at tale med
Piqueliére derom, men da han var bange for al tale først, henslillede
Marlangis til Piqueliére at tale til Slockfleth om Sagen 3.
I Stockholm havde Slockfleth først været noget betænkelig ved ai
tale til nogen om en nærmere Forbindelse mellem Danmark og Sverrig,
seiv ikke til Piqueliére, da denne visle sig ret kølig mod ham, saa Stock
fleth formodede, at han endnu ikke havde modtaget Ordrer fra Paris til
at arbejde for en Forbindelse mellem Danmark og Sverrig i. Der sgnles
dog nu at være mere Tilbøjelighed Ul at hore paa de danske Forslag
end tidligere. Spørgsmaalet om Sømagternes Hindring af Handelen paa
Frankrig havde i Løbei af Nov. været drøftet flere Gange i del svenske
1 Rei. fra Meyercrone 21/u 1690 (Frankrig B). Chr. Vt. Meyercrone s/u 1690
(Geh. Reg.). 2 Chr. Vt. Slockfleth 5/i2 1690 (Geh. Reg.). 8 Marlangis 1.
Picqueliére 8/ 12, 18/12 1690. 4 Rei. fra Slockfleth ls/i2, 17/13 1690 (Sverrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
