Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 1691. 10. Marts. Nr. 4
lovet at opsætte, begyndte dog at blive noget urolig over, at Forhandlin
gerne Irak ad, da Tiden Ul al sejle nærmede sig, og det, hvis man vilde
hævde den fri Handel, vilde være nødvendigt i Tide al meddele begges
Undersaaiter del, for at de kunde indretle deres Sager derefter. Han gav
derfor nu, da det, som de svenske Kommissærer havde udtalt i Konferen
cen, ikke afveg meget fra de Ul Stockfteih lidligere sendte Punkter, denne
Bemyndigelse til saa hurtig som muligt at slutte Traktaten, saafremi der
ikke foresloges noget særligl, som det var nødvendigt at indhente Resolu
tion om. For al England og Nederlandene ikke skulde lage Ansiød af
Traktaten, vilde det dog være heldigt, at der tilføjedes en Artikel om, at
begge Konger forbeholdl sig Ret til at fortsætle deres Forhandlinger med
disse to Magier angaaende Sejladsen paa Frankrig og slutte, hvis de to
Sømagter vilde lade sig bringe Ul Fornuft; dog skulde begge Konger for
handle oprigtigt med hinanden heroin, paa bedsle Maade hjælpe hin
anden til Satisfaklion og garantere hinanden, hvad man blev enig med
England og Nederlandene om. Ligeledes skulde de garantere hinanden,
hvis det ikke kom til en mindelig Overenskomst med de lo Magier, og
den ene eller anden Part gik til Repressalier. Det vilde være rimeligt at
lade Traktaten vare lige saa længe som den i forrige Aar sluttede defen
sive Alliance, med den Tilføjelse, at der forinden dens Udløb skulde for
handles om dens Forlængelse 1.
Stockfteih var dog noget betænkelig ved at bringe Spørgsmaalel om
Salisfaktionen hos England og Nederlandene paa Bane, da der ikke tid
ligere var talt om dette Spørgsmaal og Oxenslierna stadig havde hævdet,
al Danmark ved Traktaten med Sverrig egenllig kun søgte al skaffe sig
bedre å part Betingelser hos England og Nederlandene. Stockfteih mente
først, at man maaske kunde lade, som om man troede, at dette Punkt
var glemt, og foieslaa del lilføjet, men en med Forhandlingerne nøje be
kendl Person oplysle ham om, al dette Punkt med Forsæt var udeladt af
del svenske Udkast, da Sverrig ligesom Danmark havde sine særegne
Planer med Forhandlingerne med England og Nederlandene, hvorfor
man ved denne Forhandling helst ikke skulde røre ved den Sag. Den 3.
Marts havde Stockfteih en Konference med de tre svenske Kommissærer.
Han meddelte disse, at Danmark ved sine Forhandlinger med England
og Nederlandene havde krævet Satisfaklion Ul Sverrig ligesaa vel som til
sig seiv. Man oplæsle og drøftede nu Udkastet punktvis. I Indledningen
og Art. i foretoges et Par uvæsentlige Ændringer. I Art. 2 sattes i Stedet
for den almindelige Ret: den almindelige Folkeret. Art. 3 udelodes helt.
Ved Art. 7 i Udkastet sagde Stockfteih, at man sgntes at have glemt, hvad
der barde siges om lidligere Forhandlinger, og det kunde bedst siges her.
Han foredrog derefter hvad Christian V havde befalet ham i Ordren af
23. Febr. De Svenske mente, at da delte Punkt ikke havde været omtalt
1 Chr. V t. Stockfleth 16h, 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
