Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
5.
1691. 17. Marts (Kbhvn.). Neutralitetstraktat mellem Danmark
og Frankrig.
O; Original paa Papir, underskrevet og beseglet af den franske
Ambassadør Foullé de Martangis, med paatrykt Segl i rødt Lak.
R; Kong Ludvig XIV’s Ratifikation, datex-et Versailles 10/20 April
1691. (Orig. paa Pergament med paatrykt Papirssegl).
Under Forhandlingevne i Allona havde Danmark særlig regnet paa
Støtte af sin Allierede, Frankrig, men var i saa Henseende blevet stærkl
skuffet. Ludvig XIV vilde i Virkeligheden ikke blande sig i den mellem
Kongen og Hertugen af Gottorp værende Strid, som han kun ønskede bi
lagt, for at der ikke skulde opstaa større Uroligheder af den. Han vilde
derfor først ikke høre noget om en ng Koncerl mellem Danmark og
Frankrig for det Tilfælde, at saadanne skulde opstaa, og han vilde heller
ikke udstede de fra dansk Side begærede offentlige skrifllige Erklæringer
om, at Fontainebleaulraktaten ikke ophævede Rensborgtraktaten, hvilket
paastodes af Hertugen af Gottorp og hans Allierede, og om, at Danmark
og dels nuværende Besiddelser var inkluderede i den 20aarige Stilstand,
saa at el Angreb paa Danmark under Stilstanden i Anledning af den
gotlorpske Strid maalte betragtes som et Brud paa Freden. Ligesaa lidt
vilde han afgive en officiel Erklæring om, at Frankrig i ethverl Tilfælde
vilde hjælpe Danmark, hvis del blev angrebet. Croissg nøjedes med at
sige, al de franske Minislre ved de forskellige Hoffer og i Altona skulde
faa Ordre til mundtlig at erklære det 1. Han lovede ogsaa den ene Gang
efier den anden, al den franske Gesandt i Hamborg Bidal skulde blive
beordret til at raade Hertugen til al antage de danske Tilbad. Dette
skete tilsidst ganske vist ogsaa, men ikke med meget Eflertrgk, og Ehren
schild var alt andet end fornøjet med Bidals Udlalelser, der ikke ydede
ham og Breitenau megen Støtte, underliden endog var skadelige.
Frankrigs Stilling med Hensyn til Afslutningen af en ny Koncerl
med Danmark forandredes dog,da Ludvig XIV i August 1688 besluttede
at bryde den 20aarige Stilstand for ved et, som han mente, korlvarigl og
sejrrigt Felttog al tvinge Kejseren og Rigel til at gaa ind paa at for
andre Stilstanden til en endelig Fred og til ogsaa at gaa ind paa hans
øvrige Fordringer, særlig Anerkendelsen af Kardinal Furstenbergs Valg
til Kurfyrste i Køln. Da Meyercrone i Slulningen af August 1688 paany
talte om Afslutningen af en ny Koncert, erklærede Croissy derfor, at
1 Chr. Vt. Meyercrone */1, 81/x, n/a, 24/s, 10h 1688 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
