Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 1691. 17. Marts, Nr. 5.
Frankrig nu var villig til en saadan, naar det kan vidsie, hvoiiil Dan
mark vilde engagere sig. Meyercrone fik derefter, da Danmark helst
vilde have Forhandlingen om den nye Koncerl ført i København, Ordre
Ul al anmode om, at den franske Gesandt her Cheverny maatie blive
forsynet med den nødvendige Instruks. Vilde Ludvig XIV ikke gøre det,
skulde Meyercrone se at faa Croissy til at overgive ham et Udkast til
den nye Traktat 1.
Da Frankrig i Sept. gik til at iværksætte det planlagte Angreb paa
Riget, vakle dette dog stor Uro i København, hvor man ikke havde anet
del mindsle om Ludvig XIV’s Planer. Christian V skyndte sig med at
f°rny Alliancen af 1682 med Brandenborg, men han kunde ikke være
blind for, at Kurfyrsten rimeligvis alligevel vilde gaa mod Frankrig.
Det franske Indfald havde i Berlin som overalt i Riget vakt stor For
bitreise. Den brandenborgske Minister Fuchs var straks blevet sendt i en
hemmelig Mission til Brunsvig-Lyneborg og Nederlandene, øjensynlig for
at iræffe Aftaler med disse to Magter. Den danske Gesandt i Berlin Jo
han Hugo Lente fik Ordre til at gøre alt hvad han kunde for at hindre
et Brud mellem Brandenborg og Frankrig og foreslille Kurfyrsten Faren
ved et saadant. Man burde i Sledet soge at genoprelie Freden, da en
Krig i alle Tilfælde vilde bringe store Ødelæggelser over Riget. Da Kur
fyrsten i en Skrivelse til Christian V’2 havde insinueret, at Danmark vilde
hjælpe Frankrig ved en Diversion mod Riget, og truet med i saa Fald
at ville forbinde sig med Sverrig, fik Lente Ordre til at erklære Rygtet
om Diversionen for ganske ugruhdet, men hvis Kurfyrsten forbandt sig
med Sverrig, maatie Kongen have en Forpligtelse af Kurfyrsten om, ai
denne vilde hjælpe ham. Kurfyrsten afbrød da heller ikke foreløbig For
handlingerne med Frankrig, væsenllig paa Grund af sine nederrhinske
Landes udsatte Beliggenhed, og baade Danckelmann og Meinders forsik
rede Lente om, at Kurfyrsten ikke havde indgaael og heller ikke vilde
indgaa noget med nogen, som kunde hindre ham i at opfylde sine trak
tatlige Forpligtelser mod Danmark. I Traktaten med Sverrig var ogsaa
udirykkelig faslsat, at den gottorpske Strid skulde bilægges i Mindelighed,
ikke med Vaabenmagl3. Om Kurfyrstens virkelige Hensigler kunde der
dog ikke godt være nogen Tvivl, særlig efierat han i Oktober i Magde
burg havde haft en Sammenkomst med Kurfyrst Johan Georg III af
Sachsen, Hertug Ernst August af Hannover og Landgrev Karl af Hessen-
Kassel og her sluttet den saakaldle Magdeburger-Koncert 22. Okt., hvor
ved de besluttede slraks i Forening at opstille en Hær paa 22,000 Mand
ved Mellemrhinen.
1 Rei. fra Meyercrone 24. Aug./3. Sept. 1688 (Frankrig B). Chr. V t.
Meyercrone Ve 1688 (Geh. Reg.). 2 Kurf. Fr. III t. Chr. V 29/9 1688 (Bran
denborg Al). 8 Chr. Vt.J. H. Lente */io, 6/io, 9/io 1688 (Geh. Reg.). Rei.
fra J. H. Lente 28/io 1688 (Brandenborg B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
