Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
1691. 17. Marts.
Nr. 5.
/ Paris talte Croissy paany til Meyercrone om en ny Alliance og
sagde, at Frankrig forhandlede herom med Brandenborg og Brunsvig-
Lyneborg og gerne lillige vilde have Kursachsen og Hessen-Kassel samt
Sverrig med. Da Meyercrone anmodede om, at Cheverny maalte blive
instrueret om at forhandle med Danmark, spurgle Croissy, om Alliancen
skulde være offensiv eller defensiv, og efterat der var afholdt Konsejls
rnøde, meddelte han Meyercrone, at Ludvig XIV havde paalagt ham at
gennemgaa den tidligere Alliance med Danmark og opsætte et Udkast
til en ny 1.
Men nu var man i København blevet meget betænkelig ved at slutte
en ny Traktat med Frankrig og var tillige ret siødl over, at Ludvig XIV
havde begyndt sit Angreb paa Biget aden at meddele sin Allierede noget
somhelst om del i Forvejen. Man gjorde gældende, at ved Ångrebel paa
Biget var Forhandlingerne med de nævnte tyske Fyrster blevet vanske
liggjorte, om ikke gjort helt umulige. Danmark vilde gøre, hvad det
kunde, for at faa dem med, særlig Kurfyrsten af Brandenborg, paa hvem
del navnlig kom an, i all Fald haabede Christian V al kunne hindre, at
Kurfyrsten gik til Haandgribeligheder mod Frankrig. Sverrig kunde
man derimod sikkert ikke faa med, da det havde overladt Nederlandene
eller Prinsen af Oranien 6000 Md. og tillige førte Forhandlinger med
Brandenborg og Brunsvig-Lyneborg, der kan kunde være retlel mod Dan
mark eller Frankrig. Da der i Sverrig var saa stor Animositet mod
Danmark, kunde Christian V i alt Fald ikke godt indlede Forhandlingerne
med dette Bige, saaledes som Ludvig XIV havde ønsket. Ved de udspredte
Bygter om, at Danmark havde sluttet en Alliance med Frankrig og for
pligtet sig Ul en Diversion, var der ogsaa givel Danmarks Modslandere
et Paaskud til at angribe det. Del var derfor nødvendigt, at Danmark
ved en ny Traktat med Frankrig blev sat i Stand til al holde sig godt
rustet. De 100,000 Bdlr., som Frankrig nu havde sendt, forslog langtfra,
da Christian V Ul næste Sommer foruden en stor Flaade vilde holde en
Hær paa en 24,000 Mand 2.
Da Frankrig alligevel fastholdl Ønsket om, at Danmark skulde ind
lede Forhandlingerne med Sverrig, gav Christian V ogsaa 23. Okt. Stock
fleth Ordre til at gøre det s, men det førte foreløbig kun til nogle ret
inietsigende velvillige Udtalelser af Bengt Oxenstierna. I Paris søgte
Meyercrone at faa Ludvig XIV Ul at betale de ekstraordinære Subsidier,
da Danmark ellers maatle indstille sine Hvervninger, men opnaaede kun
ei Løfte af Croissy om, at Frankrig vilde betale disse fra 1. Jan. 1689.
Del var man ikke helt tilfreds med i København, men Meyercrone fik
dog Ordre til at henstille dette Spørgsmaal til Ludvig XIV’s Generøsitet,
1 Rei. fra Meyercrone 27. Sept./7. Okt. 1688 (Frankrig B). 2 Chr. V
t. Meyercrone 9/io 1688 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Stockfleth £3/io 1688
(Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
