Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
ting, hvilket jo ikke vilde hindre Christian V i at slutte sig Ul Frankrig,
hvis der ingen Fred blev eller Nødvendigheden krævede det 1.
Det var øjensgnligt, al det franske Forlangende om en Concert d’ac
tion havde sat den danske Regering i ikke ringe Forlegenhed. En aktiv
Optrceden paa Frankrigs Side uden Støtte af en stærk nordtysk Magt,
saaledes som man hidlil havde haft det i Brandenborg, var en altfor
farlig Sag, særlig naar man paa Forhaand havde Sverrig til aabenbar
Fjende og maatte vente ogsaa at faa Nederlandene og England til Fjen
der. De franske Vaaben havde nok hidtil været heldige, men Frankrig
laa langt borte og kunde rimeligvis slet ikke hjælpe Danmark. Det kunde
ogsaa forudses, at en saadan Koncert med Frankrig vilde øve en megel
uheldig Virkning paa Forhandlingerne i Åltona, hvor det var nødven
digt at vedligeholde en nogenlunde god Stemning hos Mæglerne, Kejseren
og de to Kurfyrster af Sachsen og Brandenborg. Allerede en Forhand
ling om en ny Traktat med Frankrig var farlig nok. Den branden
borgske Gesandt Hoverbeck i København havde allerede gjort Forestillin
ger i Anledning af Rygter om nye Forhandlinger mellem Danmark og
Frankrig, og Lente fik i den Anledning Ordre Ul al sige, at Frankrig
ganske vist havde gjort Danmark forskellige Tilbad, men da Christian V
var meget interesseret i det tyske Riges Konservalion, vilde han, saalænge
Riget bevarede et godt Forhold til ham, ikke forbinde sig med nogen til
Skade for Riget 2. Stillingen blev yderligere vanskelig, da Ludvig XIV
gik til at udskrive Kontributioner i det til Brandenborg hørende Kleve
og Kurfyrslen derefler i Henhold til Traktaten krævede Hjælp af Dan
mark mod Frankrig. Foreløbig sogle Christian V al faa Frankrig til at
tilbagekalde det om Kontribulionerne udsledte Patent eller i alt Fald ud
sætte Udførelsen af del, da Kurfyrslen stadig erklærede, at han ikke
havde foretaget sig nogel fjendlligl mod Frankrig, men tværlimod i Re
gensburg havde gjort alt for at bevare Freden. Lente i Berlin fik Ordre
til at erklære, al Christian V til enhver Tid vilde yde Kurfyrslen den
Hjælp, han var forpligtet til, men han haabede saa ogsaa, at Kurfyrslen
i Forening med ham vilde gøre, hvad han kunde, for al faa Freden i
Riget genopreitet og særlig ikke i Regensburg stemme for en Erklæring
om almindelig Ruptur med Frankrig. Undlod han det, vilde det ogsaa
fjærne Frankrigs Mislillid til ham, der sikkert havde været Grunden til
Udstedelsen af Kontribuiionspalenlet 3.
1 Frankrig begyndte man under disse Forhold al se med nogen
Mistillid paa Danmark, og Marlangis lod forstaa, at Ludvig XIV var
bange for, at Danmark, naar det først ved Frankrigs Hjælp havde sat
1 Chr. Vt. Meyercrone 11/ia 1688 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt.J. H. Lente
15/i2 1688 (Geh. Reg.). 8 Rei. fra J. H. Lente 5/a 2 1688 (Brandenborg B).
Chr. Vt. Lente 16/12 1688, t. Meyercrone 18/12 1688 (Geh. Reg,).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
