Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 1691. 17. Marts. Nr. 5.
sende Tropper til Rhinen. Man vilde derved ogsaa forhindre, al Chri
stian V, i Stedet for at afskedige sine Tropper, hvilkel han nødigl vilde,
lejede dem ud til Kejseren eller Nederlandene, hvilket han rimeligvis
ellers vilde blive nødt til, da han ikke kunde blive ved med at under
halde dem uden Subsidier. Men Ludvig XIV maatle hurtig iage sin Be
stemmelse, da Christian V stod i Begreb med at bilægge den gotlorpske
Strid 1.
For at vinde Tid til at indhente nærmere Ordre fra Ludvig XIV lod
Martangis de Danske forstaa, at han kunde tænke sig at slutte en Traktat,
hvorved Danmark forpligtede sig til at holde sig rustet, men at han var
hange for at blive desavoueret. Ludvig XIV mente ikke, at der var stor Ud
sigt til at Danmark vilde slutte sig til Frankrig, særlig da Jakob II havde
maattet flggte fra England, men vilde dog afvente, hvad Martangis’s For
handlinger angaaende Aktionen førte til, da han havde iilbudt saa store
Subsidier. Martangis erklærede derfor paany, at han kun kunde forhandle
om en Conceri d’action med Aktion i Maj Maaned, og at Danmark
næppe kunde vente at faa noget af de ekstraordinære Subsidier, før der
var sluttet en saadan Koncert og Ludvig XIV kunde se, hvad han fik for
sine Penge. Fra dansk Side forestillede man atter Martangis, hvilke store
Farer Danmark udsatte sig for ved et saadant Angreb, uden at Frankrig
vilde kunne hjælpe det. Danmarks Modstandere kunde ogsaa let standse
al Handel paa Kongens Lande, og denne vilde derved komme til at lide
større Tab i Told og andre Indtægter end de franske Subsidier kunde
beløbe sig til. Han maatle derfor se Tiden an og kunde ikke ubesindigt
udsælte sig for en saadan Fare. Han vilde dog gerne hævne sig paa
sine Naboer og slutte en nærmere Forbindelse med Frankrig, men da
Forhandlingerne herom let kunde iage længere Tid, haabede han, at
Frankrig indtil den Tid ikke vilde nægte Betalingen af de uden nogen
Betingelse bevilgede Subsidier, da Danmark allerede nu maatle ruste sig
stærkl, hvis dei skulde kunne træde i Aktion til Foraaret. Fik Kongen
ingen Subsidier nu, maatle han indstille sine Rustninger og søge Forlig
med sine Fjender, saa godt han kunde. Martangis kunde dog kun svare,
at han vilde indberette det til Ludvig XIV. Megercrone fik Ordre til at
forlange en bestemt Erklæring af Frankrig om Subsidierne og til al er
klære, at en Aktion til Maj var uudførlig, men ellers var det Christian
V’s alvorlige Hensigt al fastholde Forbindelsen med Frankrig 2.
Man var i København i Virkeligheden dog stærkt i Tvivl om, hvilken
Poliiik man skulde vælge. Danmark trængte i høj Grad til de franske
Subsidier for at kunne fortsætle sine Rustninger, og det var endnu usik
kert, hvorledes Konjunkturerne i Evropa vilde udvikle sig. Det var ogsaa
usikkert, hvorledes Danmarks beggndte Tilnærmelser til Modpartiet vilde
falde ud. Christian Vog hans Raadgivere i København bestemte sig der
1 Rei. fra Martangis 1/i, 11h 1689. Ludvig XIV t. Martangis nii
1689. Chr. Vt. Meyercrone 15/x 1689 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
