Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 1691. 17. Marts. Nr. 5.
der under hele Felttoget skulde holdes i Holsten eller endnu længere inde
Tyskland, hvis der var en gunstig Lejlighed dertil indlil der blev sluttet
en almindelig Fred. Begge Parler forpligtede sig til ikke at slutte Fred
eller Slilstand uden den anden Parts Samtykke. Frankrig bekræfiede den
tidligere Åfstaaelse af Overlensherreretten over Jever til Danmark. Det
vilde endvidere betale Danmark Subsidier for at fere Krigen og ruste sig
stærkere fra 1. Jan., saafremt 7 raklalen underskreves i Januar Maaned;
de Subsidier, der i de enkelte Tilfælde skulde betales, var dog ikke fik
serede i Martangis’s Udkast. Begge Parter skulde give hinandens Kapere
Adgang til deres Havne og tillade dem al sælge deres Priser dér eller
afvente en gunstig Lejlighed til at fere dem til deres egen Herres Havn.
Til delte Udkast gjordes der straks forskellige Bemærkninger fra
dansk Side. Hvad selve Hovedtraktaten angik, holdt man paa, al da den
nge Traktat jo skulde være en Forngelse af Traktaten af 15. Marts 1682,
vilde del simpleste være at forng denne og dertil feje de i de hemmelige
Artikler indeholdte Bestemmelser for at gøre Traktaten anvendelig paa
de nuværende Konjunkturer. Med Hensyn til de hemmelige Artikler kræ
vede Danmark Ret til, forinden det gik til Ruptur, at prøve Mægling ind
tH 1-Aug. For at give denne Mægling større Eftertryk, vilde Christian V
til Sommer holde en Hær paa 24,000 Mand med det nødvendige Artilleri
og 30 Krigsskibe, hvorfor Frankrig fra 1. Jan. (n. St.) aarlig skulde be
tale 600,000 Rdlr., kvartalsvis forud, og 200,000 Rdlr. til Udrustning af
Flaaden, al betale paa Ratifikationsdagen. Førte Mæglingen ikke til no
get Resultat, vilde Danmark til August angribe Brunsvig-Lyneborg og
erklære det aaben Krig, og fra den Tid af skulde Frankrig betale Dan
mark 1 Million Rdlr. aarlig, kvartalsvis forud, indtil Freden sluttedes
med begges Samtykke. Frankrig skulde desuden gøre en saadan Diver
sion ved øvre Rhin og særlig ved nedre Rhin, at Kejseren og Rigets Siæn
der blev hindrede i at blande sig i de danske Anliggender. Frankrig
skulde trænge saa langt ind i Riget, at de to Kongers Hære kunde for
ene sig, og skulde tillige hverl Aar udruste en Flaade, der kunde holde
den engelske og den nederlandske Flaade i Skak og hindre dem iat
sende en Afdeling til de nordiske Farvande. Danmark forbeholdt sig
Frihed Ul kun at træde i Ruptur med Brunsvig-Lyneborg og vedlige
holde en vis Forbindelse med Riget ved stadig at yde sit Bidrag af
Penge og Folk til Rigsarméen og ligesaa vedligeholde et godt Forhold til
England og Nederlandene, saa længe disse to Magter ikke foretog sig
noget fjendtligt mod Danmark. For bedre at skjule Forbundet mellem
Danrnai k og Frankrig, skulde Christian V ogsaa, saalænge Mæglingen
varede, have Ret til at »karessere« alle sine Naboer og sende Minislre til
dem, hvis han ansaa det for nødvendigt. Angribe Brunsvig-Lyneborg
med den ovenfor angivne Styrke og samtidig føre Krig mod Sverrig
kunde Kongen ikke, men han vilde gøre sine Fjender saa megen Skade
som muligt. Det var ikke nok, al Frankrig garanlerede Danmark Suve
ræniteten over Jever, det maatte ogsaa garantere Danmark Brugsretten,
da den nu tilhørte Danmark. Ligeledes maatte Frankrig garantere Dan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
