- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
118

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118 1691. 17. Marts. Nr. 5.
raable sig paa, men man vilde nødig slutte nogen ny Traktat, da det
vilde vække en Opsigt, som man i Øjeblikket gerne vilde undgaa. Dan
mark vilde nu se ogsaa at faa Brandenborg og Mimster bragt paa Neu
tralitets- og Fredstanker og se at faa Sverrig til at indgaa en nærmere
Forbindelse med Frankrig 1. Mundtlig forestillede Reventlov Martangis,
at Christian V gerne vilde have slallel en Neutraliteistraktat, men da det
allevegne var ornringet af Fjender og laa saa langt borte fra Frankrig,
kunde en Neatralitetslraktat let udsætte det for ligesaa megen Fare som
en Altiancetraktat. Man vilde na i Løbel af Vinteren se at vinde Sverrig
eller Brandenborg for Parliet og indtil Marts, da Traktaten 1682 udløb,
forpligte sig tit ikke at slutte noget formeligt Engagement med Frank
rigs Fjender, hvis Frankrig vilde betale de skyldige Subsidier i alt Fald
til den Dag, da Traktaten med England slultedes. Paa Martangis’s Pro
test mod Ordet skyldige, erklærede Reventlov, at Christian V vilde hen
stille Spørgsmaalet om Subsidierne til Ludvig XIV’s Generøsitet2.
Martangis fik derefter Ordre til ikke at gøre yderligere Forestillin
ger, da det var klart, at Danmark ikke vilde forpligte sig til Neutralitel,
medmindre en af dels Naboer, Sverrig eller Brandenborg, gik med. Man
maatte nu afvente, hvad Danmarks Forhandlinger i Stockholm og Berlin
førte til. Hvis Martangis fik at vide, at Danmark igen tænkte paa at
overlade Frankrigs Fjender Tropper eller Skibe, skulde han ved Gralifi
kalioner til et Beløb af 20,000 Rdlr. se at faa de indflydelsesrige danske
Ministre Ul at hindre det, i alt Fald indtil Slutningen af Marts, men han
maatte først gaa til denne Udgifl, naar det var absolut nødvendigt 3.
Martangis udtalte sig i sine Relationer Ul Ludvig XIV ret mistrø
sligt om Forholdene ved det danske Hof. Del blev mere og mere engelsk
sindet, særlig var Dronningen og Gehejmeraad Plessen, der som Slægt
ning og Ven af Overkammerjunker Knuth havde slor Indflydelse, meget
engelskvenlige. Hensynet til Prins Georg, som man betragtede som Kong
Vilhelms Efterfølger, spillede ogsaa ind. Martangis mente dog endna at
have mægtige Venner i Konsejlet, der støttecte Frankrigs Sag. Disse for
sikrede, ai Kongen gerne vilde undlade at støtte Frankrigs Fjender, naar
han kun blev hjulpet saaledes med Subsidier, al han seiv kunde under
halde sine Tropper, men der maatte ikke sluttes en ligefrem Traktat der
om, saa Ministrene lige overfor de Allierede kunde sværge paa, at der
ingen Traktat fandtes. De spurgte, om Frankrig for et Løfte under Kon
gens Haand og Segl om ikke yderligere al støtte de Allierede vilde give
200,000 Rdlr. om Aaret i Subsidier4.
Ludvig XIV havde ikke værel tilfreds med del danske Svar af 28.
Okt. og de Forsikringar, man siden havde givet Martangis om ikke at
1 Rei. fra Martangis Vu 1689. Svar til Martangis 28/io 1689 (Geh. Reg.).
Nyt hist. Tidsskr. I. 504. 2 Rei. fra Martangis 8/u 1689. 8 Ludvig XIV
t. Martangis 24/n, V12 1689. 4 Rei. fra Martangis 6/12, 18/12 1689, 8/i 1690.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free