Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
ville hjcelpe de Allierede. De var efter hans Mening ikke tilslrækkelige
til, at han skulde give 200,000 Rdlr. i aarlige Subsidier for dem, særlig
da Danmark ikke vilde forpligte sig ved en formelig Traktat. Da Lud
vig XIV dog opskræmmedes ved Meddelelser om, at Molesworth forhand
lede om Overladelse af yderligere 5000 Mand danske Tropper og 12
Skibe til de Allierede, fik Martangis Ordre til at sege at hindre Afslut
ningen af en saadan Overenskomst, foresiille de danske Ministre, at Dan
mark burde beholde sine egne Tropper, og erklære, at Ludvig XIV gerne
vilde bidrage noget Ul Underhold af disse, hvis Danmark alene eller i
Foreninq med sine Naboer vilde slutte en Neutralitetstraktat med Frank
rig, men der maatle slulles en Traktat heroin 1.
Martangis gjorde derefter et ngt Forsøg paa at faa en Neutralitets
traktat sluttet, men opnaaede kun et Løfte fra Christian V om, at denne
ikke før Maj vilde slutte noget Engagement med Frankrigs Fjender.
Meyercrone skulde foresiille Croissy, al Christian V ikke turde aabent
erklære sig, saalænge han stod alene. Den gamle defensive Alliance med
Sverrig var nok fornyet, men der var stadig stor Mislillid mellem de to
Lande, og Kurfyrslen af Brandenborg kunde man ikke regne med ai
kanne faa med. En skriftlig Traktat kunde heller ikke gavne Frankrig
mere end et højtideligt Løfte, men den kunde skade Danmark hos Kejse
ren og Danmarks Venner i Riget og hindre Danmark i at optræde som
Mægler for at faa en Fred i Stand. Forhandlingerne med England og
Nederlandene behøvede Frankrig ikke al være bange for, de tilsigtede
kun at skaffe Kongens Undersaatter fri Handel paa Frankrig og at faa
bragl Handelsvæsenet med England og Nederlandene paa en bestemt og
bedre Fod. En Alliance mellem de to Magter og Danmark kunde Frank
rig altid forhindre, naar det vilde give Danmark Subsidier, saa det kunde
holde sig neutralt, og ikke vilde forlange en hojtidelig TraktaU.
Ludvig XIV gav nu endelig Martangis Ordre til at forhandle med
de danske Ministre om en Akt, der sagde det samme som en Traktat,
men han maatle ikke love mere i Subsidier, end Ludvig XIV tidligere
havde tilladt ham. Kort efter fik Martangis dog Tilladelse til at gaa til
200,000 Rdlr. i aarlige Subsidier, da Meyercrone havde erklæret, al Dan
mark absolut ikke kunde nøjes med mindre. Han maatle ogsaa forpligte
Ludvig XIV til aarlig at give de danske Ministre 20,000 Rdlr. i Gratifi
kalion, saalænge Neulraliteten varede. Traktaten eller Akten skulde gaa
ud paa godt Venskab og fri Handel mellem begge Parters Undersaatter,
og Danmark skulde forpligte sig til ikke at yde Frankrigs Fjender no
gensomhelst Hjcelp og til at beholde alle de Tropper, det nu havde, og
ikke afskedige nogle af dem. Herfor vilde Frankrig aarlig betale Dan
mark en vis Sum i Subsidier z.
Ludvig XIV t. Martangis 19/i, *®/i, 9/a 1690. 2 Chr. Vt. Meyercrone
8 /2, 11/2 1690 (Geh. Reg.). Rei. fra Martangis 21/a, 28/a 1690. Nyt hist. Tidsskr. I.
510. 3 Ludvig XIV t. Martangis 9/* 1690 (med Udkast til en Neutralitetstraktat).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
