Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
1691. 17. Marts.
Nr. 5.
danske Regering forhandlede til Gengæld ivrigi med Amerongen og Mo
lesworlh i København og med Kejseren i Wien. Disse Forhandlinger gik
dog ret langsomt, og Ludvig XIV mente, at der ikke var megen Udsigt
til, at England, Nederlandene og Kejseren vilde gaa ind paa de danske
Fordringer for at gde Hjælp. Da man tilmed allerede var kommet et
godt Stykke hen paa Sommeren, saa Hjælpen vanskelig kunde gdes i
denne Kampagne, gav han Martangis Ordre til at være meget forsiglig
med Anvendelsen af de Midler, som han tidligere havde tilladt ham at
anvende for at hindre, at Danmark overlod Frankrigs Fjender Trop
per, da Udgivelsen af Pengene nu ikke vilde være til nogen Ngtle for
Frankrig 1.
Den danske Regering søgte saa godt den kunde at undskglde For
handlingerne med Frankrigs Modsiandere. Ai Danmarks Venskab mod
Frankrig var ægte nok, fremgik af, ai Danmark endnu ikke, som det
egentlig var forpliglet til, havde stillet sit Kontingent til Rigshæren og
ogsaa havde afslaaet Kurfyrsten af Brandenborgs Begæring om Hjælp
mod Frankrig. Danmark lod ogsaa sine Undersaatler forlsælie Hande
len paa Frankrig, skønt England og Nederlandene klagede stærkt der
over. Forhandlingerne med England og Nederlandene lilsigtede desuden
kun at sikre Kongens Undersaatters frie Handel. Christian V vilde ikke
længere finde sig i, at hans Undersaatters Skibe, der sejlede paa Frank
rig, blev opbragte af engelske og nederlandske Krigsskibe og Kapere, men
vilde gribe til andre Midler, hvis det ikke hørte op og der blev givel hans
Undersaatler Erstatning. Danmark haabede ogsaa al faa Sverrig med.
Naar Croissy havde beklaget sig over, at Danmark søgte at laane Penge
i Nederlandene, kunde det ikke forurolige Frankrig, da de laanles hos
private Personer mod Livrente. Var Frankrig gaaet ind paa Danmarks
Forslag, havde man heller ikke behøvet at gribe til denne Udvej for at
skaffe Penge 2.
Ogsaa Danmarks Forhandlinger med Kejseren vakte stor Mistillid i
Frankrig. Croissy lod Meyercrone vide, at hvis Danmark overlod Kejse
ren Tropper, vilde dette ødelægge al god Forstaaelse mellem Danmark
og Frankrig, og Louvois ytrede endog haanende, at Kongen af Danmark
tilbod sig Ul hele Verden. Man svarede hertil fra dansk Side, at Kongen
som Rigsfyrste var forpliglet til ai stille sit Kontingent til Rigshæren,
naarsomhelsl Kejseren forlangte det, saa Danmark kunde godt endnu
blive nødt til at stille det for den Tid, der allerede var forløben. Frank
rig havde jo ogsaa seiv tidligere tilladt Kongen ai stille dette Kontingent.
Det var rigtig nok, at man fra alle Sider søgte at vinde Kongen. Naar
Danmark nu skulde slutte en Neutralitetstraktat med Frankrig, maatte
det vide, hvorvidt det kunde vente Assistance, hvis det af den Grund an
grebes. Da Croissy siden til Meyercrone udtalte, al det nu, da Frankrigs
1 Ludvig XIV t. Martangis 2% 1690. 2 Chr. Vt. Mej’ercrone V?, 15A
1690 (Geh. Reg.). Rei. fra Meyercrone 20/e, i/i 1690 (Frankrig R).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
