Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 1691. 17. Marts. Nr. 5.
skaffe Danmark Satisfakiion. Lgkkedes det ikke, og saa Danmark sig
nødsaget til at gribe til andre Midler og kom det i Anledning af dem
til Krig, skulde Frankrig betale Danmark de ekstraordinære Subsidier.
Danmark vilde opretholde sine Undersaatters Handel paa Frankrig, even
tuelt med Magt ved at arrestere engelske og nederlandske Skibe i Sandet.
Kom det i den Anledning til Krig, skulde Frankrig ligeledes betale Dan
mark de ekstraordinære Subsidier. Naar Freden var sluttet, skulde Nen
tralitetstrakiaten forandres til en defensiv Alliance ligesom Traktaten
1682 og vare endnu i 8 Aar. Kongen af Danmark forbeholdt sig Ret til
som Rigsfyrste at stille sit Kontingent Ul Rigshæren for Holsten og Grev
skaberne Oldenborg og Delmenhorst, hvilket sandsynligvis vilde beløbe
sig til en 3—4000}Mand, men det var ikke Kongens Mening at sende dei,
fer han havde faaet Satisfakiion for sine Fordringer paa Riget. Dette
Forbehold med Hensyn til Kontingentet var heller ikke nogel nyt, det
indeholdtes jo i det Udkast, som Martangis havde overgivet for et Aar
siden. Med Hensyn til de Tropper, som Danmark havde overladt Eng
land, var Traktaten herom saaledes affattet, at det stod Kongen af Eng
land frit for al bruge disse Tropper baade i Irland og andensteds, men
Kongen af England skulde seiv rekrutere Tropperne, det havde Christian V
stadig afslaaet at gøre i Haab om at komme til en Overenskomst med
Frankrig 1.
Da den danske Regering samtidig stadig fortsatte Forhandlingerne
med Åmerongen og Molesworlh, var Martangis dog vedblivende opfyldt
af Mislillid til Danmark, særlig da den danske Regering endog efterAf
slutningen Traktaten med England og Nederlandene vedblev at paastaa,
at der inlet var sluttet. Han lagde i sine Indberelninger til Ludvig XIV
ikke Skjul paa, al der næppe kunde stoles synderligi paa de danske For
slag, og han fik Ordre til at udtale, al Ludvig XIV vilde blive meget
utilfreds, hvis Danmark sluttede en defensiv Alliance med Nederlandene
og England og overlod Kejseren en 3—4000 Mand, seiv om det skete un
der Paaskud af, at det var Kontingent til Rigshæren. Del var ogsaa
ganske uværdigt for Danmark at slutte Alliance med de Magter, der sær
lig havde bidraget til dels Ydmygelse. Det vilde være langt bedre for
det at slutte sig sammen med Sachsen og andre Fyrster i Riget og danne
et tredje Parti i Riget til Opreltelse af Freden eller slutte en Alliance
med Sverrig, der sikkert ikke vilde være utilbøjelig dertil paa Grand af
Englands og Nederlandenes Opbringelse af dets Skibe og deres Afvisning
af Sverrigs Mægling. Danmark og Sverrig kunde saa siden slutte en
Alliance med Ludvig XIV*.
I sine Samtaler med Meyercrone udtalle Croissy sig ogsaa stærkt
1 Relation fra Martangis u/ai Nov. 1690. Chr. Vt. Meyercrone n /n 1690
(Geh. Reg.). 2 Rei. fra Martangis 7/n, 14/n 1690. Ludvig XIV t. Martangis
23/n, 37n 1690.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
