- Project Runeberg -  Danmark-Norges Traktater 1523-1750 med dertil hørende Aktstykker / Niende Bind. 1690-1693 /
127

(1907-1933) [MARC] With: Laurs Laursen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127
Nr. 5. 1691. 17. Marts.
stede hinandens Undersaatler fri Handel, undtagen i de Havne, der er
forbudl alle fremmede, og lade dem nyde alle de Friheder, som andre
Naiioner nyder, med Undtagelse af de svenske Privilegier i Øresund.
Traktaten skal holdes hemmelig og maa ikke meddeles nogen, ikke en
Gang de danske og franske Minisire ved andre Hoffer, aden Samtykke
af begge Konger. Traktaten skal vare 8 Aar og kan forlænges. I en Bi
artikel erklærede Christian V, at Reservaiionen med Hensyn til Rigskon
tingentet kan skulde gælde for Fremtiden; det af Kejseren forlangte Kon
tingent for den forløbne Tid vilde Christian V kun sende, saafremt den
af Riget krævede Satisfaktion betaltes ham med mindst 2 Mill. Livres
eller et andet ÆkvivalenF.
Martangis kunde dog ikke uden videre gaa ind paa det danske For
slag. Ludvig XIV, der mente at have Sikkerhed for, ai Traktaten mcllem
Danmark og England og Nederlandene trods alle Danmarks Benægtelser
alligevel var sluttet, tvivlede stadig om, at dei var Danmarks virkelige
Hensigl at slutte sig til ham, og han vilde for en simpel Neutraliteis
traktat ikke give de Subsidier og andre Fordele, som Danmark krævede.
Da Sverrig ved sit Mæglingstilbud nu havde gjort sig mislænkt hos de
Allierede, var der heller ikke nogensomhelst Fare for et Angreb af Sver
rig paa Danmark. Delte kunde derfor kun kræve beskedne Subsidier og
Opiagelse i den kommende Fred som Frankrigs Allierede, men ikke den
i Traktaten 1682 fastsaite Hjælp, saa megei mindre som det seiv ikke
havde holdt denne Traktat og ydet Frankrig Hjælp. Ludvig XIV vilde
heller ikke finde sig i, at Danmark under nogetsomhelst Paaskud ydede
Kejseren nogen Hjælp. Martangis maatle dog, for at hindre, at Danmark
ydede Frankrigs Fjender Hjælp, lade de danske Minisire forstaa, at
Frankrig nok vilde slutte en Neutralitelslraktat, naar Danmark vilde
nøjes med 500,000 Livres i aarlige Subsidier, og Martangis maatle an
vende 100,000 Livres til Gratifikationer til de danske Minisire, der bidrog
mest til Afslutningen af Neutralitelstraktaten. Men Martangis skulde i
det hele ved at lade de danske Minisire haabe paa et heldigt Udfald soge
at irække Tiden ud, saa Danmark ikke kom til at yde Frankrigs Fjen
der nogen Hjælp; hvis Danmark virkelig overlod Kejseren en 4000 Mand,
skulde Martangis slet ikke slutte nogen Neutralitelslraktat, da Christian V
saa ikke kunde undvære flere Tropper2.
Martangis indgav i Overensstemmelse med disse Direktiver i Midten
af Januar et Kontraprojekt, hvori han indskrænkede Christian V’s Ret
til at sende sit Kontingent til Rigshæren til kun at gælde Kontingentet
for dei lobende Aar, medens Kongen for den forløbne Tid ikke maatle
yde Riget noget, hverken i Tropper, Penge eller paa anden Maade. End
videre skulde Christian V forpligte sig til ikke at tillade nogen Hvervning
Christian Vt. Meyercrone 16/i2 1690. Udkast til Traktat og Biartikel
10/i2 1690 (Geh. Reg.). 2 Ludvig XIV t. Martangis u/i2, 21/n, 28/ia 1690.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:18:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danotrak/9/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free