Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 1691. 17. Marts. Nr. 5.
i sine Lande under Paaskud af Rekruiering af de Tropper, han havde
sendt England, og i det hele hverken direkte eller indirekte gde Kongen
af England nogen Hjælp udover det allerede overladte Troppekorps. I
Tilfælde af, at Kongen af Danmark paa Grund af Ncutralitetstraklalen
blev angrebet i sine Lande og Reltigheder, ogsaa i den fri Handel og
Søfart, og i den Anledning blev tvunget til at hrgde aabent med Angri
berne og træde i Aktion sammen med Frankrig, vilde Ludvig XIV for
en Hjælp paa mindst 10,000 Mand Fodfolk og 5000 Heste give Danmark
den begærede Garanti og beigdelige Subsidier. løvrigt var Marlangis’s
Udkast enslydende med det danske Forslag, dog skulde Traktaten kun
gælde, saalænge Krigen varede. Hvis de lo Konger saa ønskede at for
længe den, skulde de enes derom efter de til den Tid foreliggende Kon
junkturen 1.
Om dette Udkast holdtes der en Konference med Martangis den 26.
Jan. Man søgte i denne navnlig at finde en Udvej med Hensyn til Kon
tingentet til Rigshæren. De Danske tilbod, for at faa Tilladelse til ogsaa
at stille dette for den forløhne Tid, at ville lade 100,000 Rdlr. af de for
langte Subsidier falde, eller ogsaa kunde Frankrig yde Danmark den i
Forbundet faslsatte Hjælp, hvis dei blev i>troublereU for ikke at stille Kon
tinget. Dette Punkt vilde dog lettere kunne ordnes, hvis man fik Sverrig
med, i saa Tilfælde kunde Danmark nok anlage Artiklen i den fra
fransk Side foreslaaede Form. I den Resolution, der næste Dag gaves
Martangis, udelod man dog det sidste og nøjedes med at erklære, at
Christian V vilde lade Subsidierne falde mod at faa Tilladelse til at stille
Kontingentet. De Danske holdt fast paa, at Traktaten skulde gælde i 8
Aar eller i alt Fald 4 Aar efter Krigens Slutning, medens Martangis
højsl vilde gaa til 2 Aar efter Krigens Slutning. Angaaende Kontingentet
kunde ikke opnaas Enighed, og Marlangis erklærede, al det af ham over
givne Udkast var sendt ham saaledes fra Paris, og at han ikke kunde
ændre det mindste deri. Kunde Christian V ikke gaa ind paa det, maatte
han anmode om el nyt Udkast fra dansk Side med Christian V’s yderste
Indrømmelser, for at han kunde sende det Ul Ludvig XIV. De Danske
gik da ind paa at opsælle et saadant. Meyercrone fik dog Ordre til at
førestille Croissy, at Kongen umuligt kunde gaa ind paa det franske
Forslag om Kontingentet til Rigshæren, da han saa kunde vente sig en
haard Fiskalaktion fra Rigets Side. Man havde derfor i Konferencen
erklærel sig villig til at gaa ind paa den Løsning, som Croissy seiv
havde antydel til Meyercrone, at Christian V for det ret usandsynlige
Tilfælde, at Kejseren bevilgede Christian V den begærede Salisfaktion,
saa Kongen derved blev nødt Ul at stille sit Kontingent ogsaa for den
forløbne Tid, saa skulde give Åfkald paa de bevilgede Subsidier 2.
1 Martangis Udkast (Frankrig AII. Akt. fra Forhandl. med Martangis
1689 —91). 2 Jessens Optegn. om Konferencen med Martangis 20/i 1691
(Gehejmekons. Ark.). Chr. Vt. Meyercrone 27/i 1691 (Geh. Reg.). Chr. V’s
Dagbog 27/i 1691 (Nyt hist. Tidsskr. II. 181).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
