Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
i Norge. Det skulde ogsaa blive strængt forbudt Skibene al føre Kontra
bande til Frankrig, men heraf faldt der for øvrigt saa godt som intet i
Kongens Lande. Visilation af sine Undersaallers Skibe kunde Chri
stian V absolut ikke gaa ind paa, da den ikke kunde foregaa i rum Sø
og det vilde lage for lang Tid og være til for stor Géne for de Hand
lende at lade Skibet føre til en Havn og blive visileret dér, men det vilde
blive paabudt, at der ikke maatte udsledes Pas til nogen, før han havde
aflagl Ed paa, at han ikke havde Konlrabande ombord. Lente skulde se
at undgaa en Specifikation af, hvilke Varer der var Kontrabande, ved at
sige, at del var unødvendigt, da man jo godt vidste, hvilke det var, men
kunde det ikke undgaas, skulde han anmode om en Specifikation, for at
han kunde indhente Kongens Instruks derom 1.
Forhandlingerne i Haag kom foreløbig til at gaa meget langsomt.
Man vilde her ikke gaa ind paa den danske Fordring om, at den danske
Konges Undersaatter skulde have fri Fart paa Frankrig, saalænge For
handlingerne varede, da man var bange for, at Danmark saa skulde
trække Forhandlingerne ad og vedblive med al sejle paa Frankrig med
alle de Skibe, det vilde. Paa dansk Side holdt man fast paa, at en Resti
tulion af de opbragie Skibe og en Erklæring om ikke at ville opbringe
fere, saalænge Forhandlingerne stod paa, maatte være en nødvendig
Forudsælning for disse 2.
Det Igkkedes dog tilsidst Lente at faa de engelske og nederlandske
Underhandlere til at komme frem med et Forslag til en Overenskomst
om F-arten paa Frankrig. Detle gik ud paa følgende: Indlil man kunde
blive enig om en endelig Overenskomst, maatte den danske Konges Un
dersaalter handle paa Frankrig med et vist Antal Skibe eller Læster og
her hente Vin, Brændevin, Salt og andre nødvendige Varer, som man
havde Brag for i Kongens Lande, dog kitn forsaavidt Skib og Ladning
tilhørte Kongens Undersaatter og Skipperne ligeledes var Kongens Under
saatter. For at sikre sig, at Aniallel af Skibe eller Læster ikke blev over
skredet, skulde alle Skibene være forsgnede med Pas af de engelske og
nederlandske Ministre i Danmark, og i disse Pas skulde Skibenes Kavn
og Størrelse, Taltet paa Besætningen og Bestemmelsessiedet angives. Der
skulde gives nøje Oplgsninger om Afsejlingsdagen og Ankomsldagen,
ligesom der skulde føres godl Tilsyn med, at Skibene ikke førte Kontra
bande til Frankrig eller Ting, der kunde tjene Ul Udrustning af Skibe
eller til at styrke Fjenden. Skibene skulde derfor allid kunne visiteres.
Fra disse Begunstigelser var dog Kongens Undersaatter i del lyske Rige
undiagne, da Kejseren havde forbudt disse Sejlads paa Frankrig 3.
Den danske Regering var ikke tilfreds med detle Forslag og sendte
1 Jessen t. Lente 2/s, Chr. Vt. Lente 5/« 1690 (Geh. Reg). 2 Rei. fra
Lente u/io 1690 (Nederl. B). Jessen t. Lente 18/i0 1690 (Geh. Reg.). 8 Rei.
fra Lente 18/io, 21/io (med Forslaget) 1690 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
