Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
iil Amerongen, gribe til andre Midler for at beskgtte sine Undersaatter
og skaffe dem Erstatning 1.
Det svenske Tilbad om Mægling, der nu gjordes de slridende Parter
og viste de Allierede, at de ikke kunde stole absolut paa Sverrig, bevir
kede, at England og Nederlandene blev mere ivrige for at vinde Dan
mark. Den 3. Nov: slutlede Amerongen og Molesworth en defensiv Alli
ancetraktat med Danmark. Der lilfejedes dog en hemmelig Artikel om,
at Spørgsmaalene om Ordningen af Handelsvæsenet og Kongens Fordrin
ger skulde bringes i Orden inden Udvekslingen af Ratifikationerne, der
skulde ske inden 3 Maaneder. Denne Arlikel antog Molesworth pure, men
Amerongen kun sub spe rali, da han ikke havde tilstrækkelig Instruks.
De danske Kommissærer gav ved Underskrivelsen af Traktaten tilkende,
al denne ikke vilde blive ratificeret, før de ovennævnte Spørgsmaal var
bragt i Orden, og før kunde Christian V heller ikke indlade sig paa et
nærmere Engagement med England og Nederlandene2.
Del viste sig dog snart, at Ordningen af Handelsvæsenet og Spørgs
maalet om Kongens Fordringer vilde stode paa store Vanskeligheder. I
Nederlandene foreslog man den i 1688 sluttede Præliminærtraktat for
længet i 2 Aar, da en endelig Ordning af Handelsspørgsmaalet og Af
slutningen af en helt ng Handelstraktat vilde kræve lang Tid. Det vilde
Christian V dog ikke gaa ind paa. Løstes Handelsspørgsmaalet ikke de
finitivt nu, vilde det være en Kilde til stadig nye Forviklinger og umu
liggøre Oprettelsen af el fast og varigt Venskab mellern Danmark og
Nederlandene. Hvis Generalstaterne havde Betænkeligheder ved at antage
den af dem seiv dog offentlig sluttede Traktat af 1684-, kunde Christian 1
ngsaa gaa ind paa, at der forhandledes om et nyt Udkast, men der var
ingen Tid at spilde, hvis man skulde blive enig indenfor den fasisatle
RalifikationsfrisP. Med Hensyn til Kongens Fordringer foreslog Dijck
vell, at de Subsidier, Nederlandene skulde betale, skulde afkortes i disse,
hvilket Lente afviste, da Christian V jo saa i Virkeligheden blev betalt
med sine egne Penge\ Der kom ogsaa andre Ting til, der vanskelig
gjorde Forhandlingerne. Da det til England overladte Troppekorps havde
lidt store Tab, onskede Kong Vilhelm III, at Christian V vilde rekrutere
det. Det var man naturligvis ikke megst villig til fra dansk Side, da en
saadan Rekrutering kunde forudses al ville ødelægge Forholdet til Frank
rig fuldstændigt. Den danske Gesandt i London Hans Henrik Ahlefeldt
søgte derfor at undskylde sig med, at Sverrigs Tilbud om Mægling havde
vakt store Betænkeligheder i København, hvor man ikke havde gleml
hvad der var hændt i sidste Krig. Han tvivlede derfor paa, at Christian V
under disse Forhold kunde formindske sin Krigsmagt, saa længe der
1 Chr. Vt. Lente 28/io 1690 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt.H. H. Ahlefeldt
og C. Lente 1/n 1690 (Geh. Reg.). 3 Chr. Vt. Lente 8/n 1690 (Geh. Reg.).
4 Rei. fra Lente 4/u 1690 (Nederlandene B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
