Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 1691. 20./30, Juni. Nr. 6.
ved med deres Opbringelser af de danske og norske Skibe, aden at Ge
neralstaterne foretog sig noget derimod, ja endog gik til at sælge de op
bragte Skibe og Varer og da Forhandlingerne om en ny HandelsIraklat
og Kongens Fordringer heller ikke kom af Stedet, besluitede han at øve
et Tryk paa Nederlandene ved 13. Dec. at lade nogle nederlandske Han
delsskibe anholde i Øresund. Han tilsigtede derved ogsaa at vise Sverrig,
med hvilket han stod i Begreb med at indlede Forhandlinger om fælles
Forholdsregler tit Hævdelse af den fri Handel paa Frankrig, at det vir
kelig var hans Alvor at træde kraftigt op mod de nederlandske Kaperier.
Lente fik Ordre til i en Memorial, som han siden skulde lade trykke, at
meddele Generalstaterne Anholdelsen og udtale, at Kongen kun ugerne
var gaael til den. Den danske Konsul i Amsterdam Aboe skulde meddele
Byen, at der var givel Ordre til saa vidt muligt ikke ai anholde amster
damske Skibe. Hvis saadanne var anholdte, skulde der blive passet sær
lig godt paa dem, men Kongen haabede saa ogsaa, at Amsterdam vilde
arbejde for, at Kongens Undersaatler nu fik Erstatning ’.
Anholdelsen af de nederlandske Skibe vakte nalurligvis stor Opsigt.
Amerongen indgav straks en Memoire, hvori han klagede over den og
forlangte Skibene frigivne. Han gjorde opmærksom paa, al Anholdelsen
hos alle Potentater og Stater ikke alene vilde blive anset som Repressalier,
men ogsaa som et Brud paa all Venskab, da den foreloges paa alle neder
landske Undersaalters Skibe uden Forskel, medens Generalstaterne i deres
Resolutioner til Lente havde gennemgaaet de enkelte Anholdelser og an
model ham om at fremkomme med Beviser for de Ulovligheder, som de
zeelandske Kapere beskyldies for at have begaael. Derved havde General
staterne vist, al de ikke havde anden Hensigt, end at Reiten skulde have
sin fri Gang. De forhandlede jo ogsaa i Mindelighed med den danske
Gesandt i Haag om Sagen, og Anholdelsen vilde om ikke helt ødelægge,
saa dog i høj Grad sinke denne Forhandling og i alt Fald for en Tid
afholde de nederlandske Købrnænd fra at handle paa Danmark. Han
hævdede ogsaa, al mange af Kongens Undersaatler misbrugte dennes Pro
tektion og opgav den Skade, de havde lidt, altfor højt. Mange var ogsaa
Lurendrejere, eller Skibene tilhørte i Virkeligheden fremmede, der slet
ikke var Kongens Undersaatler 2.
Christian V vilde dog ikke gaa ind paa at løsgive de arresterede
Skibe. Han hævdede, at han i Virkeligheden havde været berettiget til at
lade anholde ligesaa mange nederlandske Skibe, som Nederlænderne havde
anholdt danske og norske, men alligevel havde han givel Ordre til ikke
at anholde flere end dem, der allerede var anholdt, ialt 6, hvoraf dog i
Virkeligheden kun 5 var beslaglagte, men han ventede saa ogsaa, at man
i Nederlandene frigav de anholdte danske og norske Skibe, om ikke før.
1 Chr. Vt. Lente 18/12 1690 (Geh. Reg.). 2 Amerongens Memoire 15
1690 (Nederlandene A II. Akter etc. 1690—91).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
