Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
mellem Danmark og Nederlandene af Vejen. Han havde lige siden sin
Regerings Begyndelse givet Generalstalerne reelle Beviser for sit Ønske
om ai leve i god Forstaaelse med dem og han vilde ønske, al General
siaterne havde vist den samme Oprigtighed, særlig havde indsiillet den
haarde Fremgangsmaade mod hans handlende Undersaalter, en Frem
gangsmaade, der var ganske aberettiget, da Konventionen mellem Eng
land og Nederlandene var sluttet uden Danmarks Deltagelse og Dan
mark ikke tog nogensomhelst Del i Krigen og det ikke var Meningen at
tilføre Frankrig Kontrabande eller føre andre Varer derfrå end saadanne,
som Kongens Riger savnede. Han mindede ogsaa Generalstalerne om, at
de i forrige Krig seiv fortsatte deres Handel paa Sverrig, ja endog midt
under Krigen sluttede en Handelslraktal med dette Land. De havde altid
lidligere for sig seiv hævdet den Ret, som de nu ikke vilde indrømme de
Neutrale. Trods hans Erklæring om at ville forlige sig med dem om
Handelen paa Frankrig paa visse Betingelser, var de dog stadig gaaet
haardere og haardere frem mod hans Undersaalter og han havde derfor
iilsidst set sig nødsaget til at gaa til Repressalier, men da han kun vilde
skaffe sine Undersaalter Satisfaktion, ikke skade Nederlandenes Handel,
havde han kan anholdt nogle ganske faa Skibe, skønt de nederlandske
Kapere havde anholdt langt flere danske og norske Skibe og solgt flere
af dem som god Prise. Vilde Nederlandene løsgive de anholdte Skibe og
give Erstatning, vilde han ogsaa løsgive de af ham anholdte Skibe, gaa
ind paa rimelige Betingelser med Hensgn til Handelen paa Frankrig og
ratificere den sluttede Alliancetraklal, saasnart Betingelserne derfor var
opfgldtel.
Amerongen var meget misfornøjel med delte Svar, der efler hans
Mening kun vilde bidrage til al gøre ondt værre2. Der indtraadle dog
snart en Slappelse i Spændingen mellem de to Magter. I en ng Memoire
erklærede Amerongen, at det, naar Kongen af England nu om kort 2 id
kom til Haag, var Generalslalernes alvorlige Mening al komme til en
mindelig Forstaaelse med Danmark om de i Nederlandene opbragle
danske og norske Skibe. Han bad derfor paany Christian Fom at løs
give de anholdte nederlandske Skibe. Kom der ikke et Forlig i Stand i
Haag, kunde Christian Vjo igen lade nogle nederlandske Skibe arre
stere. Den brandenborgske Gesandt Falaiseaa sløtlede stærkt Amerongens
Begæring. Han meddelle, at han skulde udlale Kurfyrslens yderste Mis
hag over den foretagne Anholdelse, der kunde befrygtes at faa meget
uheldige Følger. Han henviste ogsaa til de kommende Forhandlinger i
Haag, hvor Kurfyrslen, der snart seiv vilde rejse did, med største Iver
vilde tage sig af Danmarks Sag. Efler en Konference 7. Jan. mellem
Amerongen og Molesworlh og Gyldenløve, Revenllov, Jens Juel og Jessen
1 Generalstat. t. Chr. V 14/ia 1690 (Nederl. A I). Chr. Vt. Generalstat. 3/x
1691 (Geh. Reg.). 2 Jessen t. Lente 6/i 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
