Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
raadeligt for de Allierede i Tide at blive enig med Danmark og sørge
for, at den med England og Nederlandene slattede Alliance og den fore
slaaede Traktat med Kejseren blev bragt til fuldstændig Udførelse ved
Ordningen af Handelsspørgsmaalet og Spørgsmaalet om Kongens For
dringer og ved Bevilligelsen af Elblolden som det bekvemmeste Middel til
at tilfredsstille Danmark for dets Fordringer paa Riget. Men ordnedes
disse Spørgsmaal ikke, kunde Kongen ikke indlade sig paa et nærmere
Engagement med de Allierede. Afvistes den svenske Mægling, hvilket sik
kert vilde faa Karl XI til at slutte sig til Frankrig, skulde de med større
Eflertrgk urgere det foregaaende, men da Danmark saa maatte sætte sig
i en tit Sverrigs svarende Armatur, maatte de Allierede hjælpe Danmark
med Penge. Den Pengehjælp, der bevilgedes Kongen, vilde denne til Dels
lade afkorte i det, han endna havde til gode hos Nederlandene og Spa
nien, naar han kun var sikker paa Betaling, og med Hensgn til Elbtol
den var han heller ikke ulilbøjelig til at forlige sig med Hamborg, saa
ledes at Elbhandelen ikke skadedes. Lente skulde lade forstaa, al Kongen
na maatte have en Afgørelse. Vilde de Allierede ikke erklære sig imøde
kommende paa Kongens rimelige Fordringer, maatte denne, for ikke at
komme til at sidde mellem to Stole, uden længere Udsættelse tage mod
de betgdelige franske Tilbud 1.
Der var dog ikke stor Udsigt til, at der skulde kunne opnaas en
Forsiaaelse i Haag. Man fandt i Nederlandene stadig Kongens Satisfak
tionsfordringer altfor høje, og baade Raadspensionær Heinsius, Borge
mester Wilzen i Amsterdam og Dijckvelt, der var de ledende i Forhand
lingerne med Lente, hævdede, at det vilde tage altfor lang Tid at blive
enig om en ng Handelstraktal. Det eneste rigtige vilde derfor være at
forlænge Præliminærtraktaten af 1688 og derefter slutte el nærmere En
gagemenP. Herom vilde Christian V dog intet høre. Han krævede en
endelig Løsning af Handelssagen og Satisfaklionsspørgsmaalet og over
gav Amerongen et Udkast til en ng Handelstraktal, som Lente ogsaa fik
tilsendt, for al han kunde faa Amerongen instrueret til at forhandle
derom 3. Amerongen paa sin Side indgav, som han paastod dog uden
Ordre, et Udkast til en nærmere Alliance og udbad sig Christian V’s
Tanker derom. Dette Udkast gik ud paa en nærmere Alliance, dog kun
i Tilfælde af, at en ng Magi sluttede sig til Frankrig og kom i Krig
med de Allierede; den skulde altsaa ikke gælde den nuværende Krig.
Christian V skulde dog allerede under denne holde en Armé rede, hvis
Stgrke nærmere. skulde fastsættes, og derfor erholde en vis Sum i Subsi
dier af England og Nederlandene. Ångrebes de Allierede af en ng Fjende,
skulde Danmark inden 6 Uger gaa til Ruptur, hvorefler den danske Hær
1 Memoire for Lente og Ahlefeldt 20/12, for Haxthausen 23/12 1690 (Geh.
Pveg.). 2 Rei. fra Lente 20/ia 1690, 10/i 1691 (Nederl. B). 3 Chr. Vt.
Lente 20/x 1691 ; Det til Amerongen leverede Udkast (19 Art.) (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
