Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni.
skulde underholdes af England og Nederlandene med to Tredjedele og
af Danmark seiv med én Tredjedel; England og Nederlandene skulde iil
lige give Hvervepenge (Anrilzgeld), 40 Dir. for en Hyller og 10 Dir. for
en Fodknægt. Blev Kongen af Danmark under Krigen angrebet i sine
egne Lande, maatte ikke alene den danske Hær ikke drages fra Dan
mark, men de Allierede skulde saa ogsaa efter nærmere Overenskomsl
hjcelpe Danmark’.
Christian V, der mente, at Amerongen næppe havde overgivet Ud
kastel uden i Forslaaelse med Molesworth og Falaiseau, erklærede i An
ledning af delte Udkast, at saalænge Amerongen ingen Instruks havde,
var han betænkelig ved at forhandle med ham derom; men han var i
Virkeligheden ikke saa uenig med ham i Hovedsagen, dog maatte han
ved el saa vidtudseende Engagement, der rimeligvis vilde føre til Krig
ikke alene med Sverrig, men ogsaa med Frankrig og Brunsvig-Lgneborg,
ogsaa tænke paa sin egen Sikkerhed. Hertugen af Goltorp, som Kongen
maatte anse som Kjende, maatte hindres i at kunne skade ham i hans
Operationer, og da Kejseren, Nederlandene og England, i deres Forbund
lagde den westfalske Fred til Grand, maatte denne ogsaa lægges til Grand
for Engagementet med Danmark, og Forholdet mellem Danmark og
Sverrig sættes paa samme Fod som det var paa den westfalske Freds
Tid, og desaden den for alle Nationer saa skadelige svenske Toldfrihed
i Øresund ophæves. De danske Gesandter fik Ordre til at se at faa at
vide, hvad Amerongen, Molesworth og Falaiseau havde indberettet til
deres Principaler i Haag herom, og hvorledes disse havde stillet sig til
Sagen. Hvis Forslagene billigedes af disse, skulde de se snarest at faa
Amerongen, Molesworth og Falaiseau instruerede til at forhandle herom.
Sammen med Fuldmagten til at slutte, burde ogsaa Ratifikationerne sen
des, saa disse kunde udveksles straks ved Underskrivelsen af Traktaten.
Kongen maatte ellers tro, at det hele kan var et i>amusemenU og kan
tilsigtede at brouillere Danmark med Sverrig og Frankrig. Det var dog
ikke Kongens Mening at ville slutte noget Engagement med de Allierede,
medmindre den sluttede defensive Alliance med de dertil knyttede Betin
gelser og ligesaa Traktaten med Kejseren bragtes i Orden. Man nærede
i København stærk Tvivl om Oprigtigheden af Amerongens Forslag, og
de ire Gesandter fik derfor Paalæg om ai holde denne Ordre hemmelig
og hvis der kom noget ud om Sagen, sige, at det hele kan var et Udkast
af Amerongen, som man fra dansk Side ikke havde lagt nogen Vægi paa,
da han var uden Ordre 2.
Da Raadspensionær Heinsius havde spurgl Lente, om ikke Spørgs
1 Det af Amerongen overgivne Udk. til en nærmere Alliance (Considera
tien op de alliantie gesloten den 3. Nov.) (Geh. Reg.). 2 Chr. V
t. Lente, Ahlefeldt og Haxthausen 24/i 1691 (Geh. Reg.). Nyt hist. Tidsskr.
II. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
