Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
maalet om Erstatningen til de danske Undersaatter, hvis Skibe og Varer
var blevne opbragte, ogsaa kunde ordnes i Kongen af Englands Nær
værelse, fik Lente, for al hindre et officielt Forslag herom, der vilde føre
til uendelige Vidlløfligheder, Ordre til at henvise Ul, at der ved Løsgivel
sen af de i Sandel anholdte nederlandske Skibe var laget Ul Protokols, at
Forhandlingerne om Erstatningen Ul de Danske skulde finde Sted i Kø
benhavn, hvilket ogsaa vilde være det lelleste. Da den af de engelske,
nederlandske og brandenborgske Ministre i København seiv foreslaaede
Frist, 6 Uger, allerede var halvt forbi, skulde han anmode om, at Åme
rongen nu maalle blive forsynet med tilslrækkelig Instruks, saa Kongen
kunde blive fritaget for igen at gaa til Anholdelse. Da Falaiseau fortro
ligt havde spurgt, hvad Christian V vilde nøjes med for sine Fordringer
paa Nederlandene, skulde Lente erklære, at Kongen vilde være tilfreds
med, at Generalstaterne betalte hvad Kongen skyldte i Nederlandene og
desuden 600,000 Rdlr., skønl hans Fordringer beløb sig Ul flere Millioner.
Disse 600,000 Rdlr. skulde enlen betales kontant eller med Obligationer
af Provinsen Holland eller af Generalstaterne. Hvis Nederlandene nærede
Belænkeligheder ved al bevilge Subsidier, skulde Summen forhøjes med
Subsidiernes Beløb 1.
Den 22. Jan. kom Kong Vilhelm af England til Haag, og faa Dage
efter havde de danske Ministre en Konference med den engelske Statsse
kretær Grev Nottingham og de nederlandske Kommissærer, Raadspensio
nær Heinsius, Dijckvelt og Jacob Hop. Efterat de danske Ministre havde
udialt Haabet om, al alt nu maalle blive bragl fuldslændig i Orden,
spurgle Raadspensionæren, om Christian V vilde raiificere den afslultede
defensive Alliance, naar de i Art. 7 i de hemmelige Artikler opstillede
Betingelser var opfyldte, hvilket de Danske besvarede med et rent Ja.
Dijckvelt nævnede nu, ai Danmark lidligere baade i England og Neder
landene havde tilbudl en offensiv Alliance og lovet at overlade de Allierede
nogle Tropper. De Vanskeligheder, der i Nederlandene var for Ratifika
lionen af den defensive Alliance, kunde lettest hæves, naar Danmark sam
tidig slutlede en offensiv. Alliance og overlod de Allierede nogle Tropper,
saa opnaaede Generalstaterne ogsaa noget og kunde leltere opfylde Kon
gens Begæringer med Hensyn til Handelslraktaten og Satisfaktionen for
Kongens Fordringer. Dijckvelt lod tydelig forstaa, at de Allierede var
bange for, al Danmark, naar det havde faael sine Krav opfyldt, saa vilde
stille større Fordringer for Overladelsen af Tropperne, end hvis ali nu
afgjordes paa én Gang. De Danske indrømmede, al Ahlefeldi i London
tidligere havde tilbudl at overlade de Allierede nogle Tropper, og Dan
mark var ogsaa villig til al slutte en offensiv Traktat med England og
Nederlandene, men da de Allierede aldrig havde svaret paa Tilbuddel
om Tropperne og heller ikke vist synderlig Interesse for den offensive
1 Chr. Vt. Lente 27 /i 1691 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
