Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
ger derlil, hvorefter de vilde forelægge del for Generalstaterne. Hop er
klærede dog siden, at han først maalte gøre en Rejse til Amsterdam.
Han vilde ogsaa samtidig med Toldlraktaten have sluttet en Trailé de
marine1.
I København var Christian V paa Amerongens i en Konference 28.
Jan. fremsatte Begæring gaaet ind paa ikke alene at give de arresterede
5 nederlandske Skibe deres Papirer og Pas iilbage, men ogsaa at lade de
nederlandske Skibe, der havde ligget i Vinterlejr i København, frit sejle
hjem, skønt Kongen egentlig mente at have god Grand til at holde dem
Iilbage, da Nederlænderne trods alle Amerongens Forsikringar vedblev med
at opbringe danske og norske Skibe og de danske Skibe, der havde ligget i
Nederlandene i Vinter, var blevne anholdte. Men Christian V erklærede til
Amerongen, at hvis Generalstaterne na ikke frigav de anholdte danske og
norske Skibe og ydede Erstatning indenfor en Tid af 6 Uger, maatte han
igen gaa til at anholde nederlandske Skibe2. Lente og Åhlefeldl fik Ordre
til at erklære det samme til Generalstaterne og Kongen af England. Da
Amerongen havde gjort gældende, at Forhandling med de enkelte Køb
mænd om Erstatning Ul dem vilde blive megel langvarig og vanskelig,
og derfor foreslaaet, at de to Stater skulde blive enig om en bestemt Sam
i Erstatning, erklærede Christian V sig villig hertil. Med Hensyn Ul
Handelen paa Frankrig vilde han nedsælle det forlangte Antal Skibe, 50,
med en 5—6 Stykker, skønt 50 Skibe absolat ikke var meget for 2 Konge
riger og 2 Fyrstendømmer. Til den ny Handelstraktat indgav Ameron
gen ogsaa et Kontraprojeki og efter nogle Konferencer blev begge Parler
enige om et nyt Udkasl, som na sendtes Ul Nederlandene, da Amerongen
erklærede, al han egentlig ikke var instraeret til at forhandle om Han
delstraktaten. De danske Gesandler i Haag fik Ordre til at virke for An
tagelsen af dette Udkast. Den for Ratifikationen af den defensive Alliance
salte Frist var ganske visi allerede overskredet, men Kongen vilde dog
ikke lægge noget ondi deri, da dei skyldtes Kongen af Englands forsin
kede Ankomst Ul Nederlandenes.
Efterat Christian V havde modiaget sine Gesandters Indberelning
om deres Konference med Nottingham og de nederlandske Kommissærar,
meddelte han dem, at han na vilde afvente, hvilke Ordrer Amerongen
fik angaaende Danmarks Fordringar paa Nederlandene og Sejladsen paa
Frankrig, og hvad Resolution Generalstaterne gav paa det tilsendte Ud
kast Ul en ny Handelstraktat, før han gav dem nærmere Instruks. Han
kunde dog straks sige, al han ikke kunde gaa ind paa, al det faslsatles,
1 Rei. fra Lente, Ahlefeldt og Haxthausen 3 Vi 1691 (Nederl. B). 2 Pro
tokol i Konferencen med Amerongen 28/i 1691. Konsejlets Resol. herpaa 29/i
1691 (England A II. Protokol o. Forh. med den engelske og nederlandske Mi
nister 1691—92). 8 Chr. Vt. Lente, Ahlefeldt og Haxthausen 81/i, 8/a 1691.
Amerongens Kontraprojekt og det Projekt, hvorom man blev enig (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
