Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 6. 1691. 20./30. Juni. 159
enig om Tropperne, blev man ogsaa nok enig om Handelsiraklaten og
Satisfaklionen, men ellers var der næppe noget Haab 1.
I en senere Samtale med den brandenborgske ledende Minister Dan
ckelmann klagede denne stærkl over, at man fra dansk Side havde ind
sat Artiklen om Sverrig i Udkastet lit Traktaten om Handelen paa Frank
rig. Det havde vakt den største Bestgrielse i Haag. De Danske klagede
paa deres Side over den Kalde, der under Forhandlingerne var vist Dan
mark. Disse kom ikke af Stedet, det sgntes, som man kan vilde holde
Kongen hen og gore ham suspekt hos Frankrig. Da Danmark havde
samme Interesse som Sverrig, havde del ikke menl at kunne forbigaa
dette Land, men vilde, hvis Nederlandene ikke gav Kongen Satisfaktion
i Løbet af en 14—16 Dage, slutte en Konveniion med Sverrig til Hæv
delse af den fri Handel, der lilkom dem efier Folkeretten. Dancketmann
indrommede, at Danmark kunde have nogen Grund til at beklage sig
over Forhandlingernes langsomme Gong, der dog skgldtes den neder
landske Forfatning, men der var ingen Tvivl om, at baade Generalsta
terne og Kong Vilhelm oprigtigt ønskede ei Forbund med Danmark. Han
mente, at Danmark dog nok maalte kunne overlade de Allierede en
4—5000 Mand.
De danske Gesandters Udtalelser om, at Danmark vilde slutte en
Konveniion med Sverrig, vakte stærk Opsigt i Haag. Den brandenborgske
Gesandt Schmettan kom til de Danske og meddelie dem, at nederlandske
Ministre havde udtalt, al saa vidste de ikke, hvorfor de skulde slutte med
Danmark, i alt Fald maalte de først have al vide, hvad Konveniionen
medlem Danmark og Sverrig gik ud paa. De Danske svarede hertil, at
de ikke forstod, hvorfor man var saa overrasket over deres Meddelelse, da
de Allierede seiv jo altid havde anbefalet Enighed mellem de nordiske
Kroner og seiv havde forhandlet med Sverrig. Den indsalte Artikel var
heller ikke saaledes at forstaa, at der ikke kunde sluttes med Danmark uden
Sverrig, der stod kun, al der ogsaa skulde sluttes med Sverrig. De mente
heller ikke, at Danmark endnu havde sluttet med Sverrig. Schmettan
gjorde ogsaa Indvendinger mod Art. 16. Sverrig vilde forlange større Ind
rømmelser med Hensgn til Kontrabande, hvilket man saa efier den ind
saite Artikel ogsaa vilde blive nødt til at indrømme Danmark, men det kunde
England og Nederlandene ikke gaa ind paa. Ien senere Samtale med
Dijckvell erklcerede denne, al hvis Danmark vilde nøjes med 45 Skibe,
hvert paa 75 Læster, til Handelen paa Frankrig, vilde Generalstaterne
leegge 75 Læster til for hvert af de 5 Skibe, som Kongen havde slaaet
af. Med Hensgn til de i Nederlandene opbragie Skibe erklcerede han, at
disse ikke uden videre kunde frigives, da Zeelænderne hævdede, at de
ikke var opbragie i Kraft af Konveniionen mellem England og Neder
1 Rei. fra Lente, Ahlefeldt og Haxthausen 21/2 1691 (Nederl. B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
