Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691. 20./30. Juni. 161
Nr. 6.
indrømme Generalstaterne nogen Domsmyndighed over hans Undersaat
ier, særlig ikke over dem, der ikke havde forséi sig. Han vilde seiv lade
dem straffe, der havde forbrudl sig 1.
Christian V beggndte na at fjærne sig noget fra de Allierede. Den
kejserlige Gesandt Baron Godens, der var kommet til København for al op
fordre Kongen Ul at indtræde i Kejserens, Englands og Nederlandenes
Alliance mod Frankrig og overlade Kejseren en 4—5000 Mand til Brag i
Ungarn mod Tyrkerne, opnaaede kan el Løfte om, al Kongen paa visse
Belingelser vilde overlade Kejseren 500 Rytlere og 500 Dragoner. Den
lO.Marts slatledes Traktaten med Sverrig til Hævdelse af den fri Handel,
og den 17. Marls underskreves Neutralitetslraklaten med Frankrig. Ud
kastet til Traktaten angaaende Sejladsen paa Frankrig var blevel drøf
tet i Konsejlet 6. Marls. Da man havde bragl i Erfaring, at Sømagterne
na offentlig havde afgivet den Erklæring til Sverrig, at de vilde tilstede
svenske Skibe fri Sejlads paa Frankrig mod Udstedelse af et Reglement,
der kunde forhindre Underslæb, blev man enig om ogsaa at ville for
lange Handel paa Frankrig med et abegrænset Antal Skibe, da del lid
ligere Tilbad om al ville nøjes med 45 Skibe var gjort under den For
udsætning, at de engelske og nederlandske Ministre havde sluttet Trak
taten i Løbet af 14 Dage, hvilket ikke var sket,og man jo desuden havde
beiinget sig at komme til at nyde de samme Fordele, som der tilstodes
andre. Formularerne for de Atiester, som de engelske og nederlandske
Ministre skulde medgive de danske og norske Skibe, skulde aftales sam
men med Traktaten. Man vilde ogsaa blive enig med disse Ministre om
det Tegn, hvormed Skibene skulde rnærkes, og som Kaperne skulde re
spektere, og Tegnel skulde sættes paa Skibene i Nærværelse af de engelske
og nederlandske Ministre. I Stedet for Art. 15 skulde indsætles en Ar
likel, hvorefter Christian V i Mangel af mindelig Satisfaktion, til hvis
Fastsæltelse man endnu vilde indrømme 4 Uger, skulde have Ret til at
sælge de anholdte nederlandske Skibe og Varer og dermed holde sine Un
dersaatler skadesløse. Art. 16 skulde affattes saaledes, at med Undtagelse
af Spørgsmaalel om Kontrabande, hvorom Kongen lod det bero ved sin
Deklaration, skulde Kongens Undersaatter ellers nyde alt hvad der ind
rømmedes andre. Art. 17 maatte udgaa af Traktaten, men skulde oplages
i samme Form som en separat Artikel. Der skulde gives Ralifikation
inden 3 Uger, hvis Kong Vilhelm endnu var i Nederlandene, ellers inden
6 Uger. Denne Resolution meddeltes Molesworlh i en Konference 10.
Marls. Da Amerongen paa Grund af Upasselighed ikke hande kunnet
deltage i Konferencen, lovede Molesworlh at tale med Amerongen og give
Besked i næsie Konference, om de kunde slutte Traktaten eller ej2.
Christian V’sfornyede. Anholdelse afnederlandske Handelsskibe havde
Chr. VL. Lente "8/a, 3/s 1691 (Geh. Reg.). 2 Kongens Resol. 8/s 1691.
Chr. Vt. Lente 10/s 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
