Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
Denne var dog ikke tilfreds med Kongens Resolution paa hans Proposi
iion. Angaaende Satisfaktionen til Kongens Undersaailer kunde man nok
enes paa en Time, men Løsgiuelsen af de i København arresterede Skibe.
maalle gaa forud. Han havde ikke ligefrem begærel en Forlængelse af
Præliminærtraktaten, men kan foreslaael del som et Alternativ. Han
fandt det underligt, at Christian V ingen Tropper vilde overlade de Allie
rede, da denne jo seiv havde tilbudt det. Han forstod heller ikke, ai man
ikke kommunicerede ham Traktaten med Sverrig, hvis den virkelig ikke
indeholdt andet end det, de havde sagt. Han besværede sig ligeledes slcerkt
over, at der i det danske Udkast til Traktaten var indsal en Artikel til
Fordel for Sverrig, og al der var fastsat en Frist paa 16 Dage til An
tagelse af Udkastet. Det havde fort til, at han og Molesworth havde an
modet om at blive kaldt iilbage, da de ikke mente, at de mere var de
egnede Personer til at fremme Venskabet mellem Danmark og Nederlan
dene og England 1.
Da man ikke var vis paa, at Amerongen helt havde forstaael den
ham forelæste Protokol, fik Lente Ordre til at meddele Raadspensionær
Heinsius og andre Medlemmer af Generalstaterne Kongens Svar og sige,
at hvis det var Generalstaternes Mening at slutte med Kongen og bilægge
Slridighederne, maatie de forsyne deres Ministre med saadanne præcise
Ordrer, at det ikke beroede paa deres Vilkaarlighed, om de vilde udføre
dem eller ej. Blev det ved som hidtil, kunde man kun anse det hele for
et vAmusemenh og maalte saa tage sine Forholdsregler derefter2.
I en kort efter afholdt Konference med Amerongen drøftede man
Listerne over de i Nederlandene anholdte danske og norske Skibe for at
se, om nogle kunde betegnes som Lurendrejere. Amerongen erkendte, at
der ikke var nogel at sige paa 6 danske og 10 norske Skibe, for hvilke
der var beregnet en Erstatning paa 149,063 Rdlr. For de andres Ved
kommende gjorde han gældende, at nogle havde haft dobbelte Konnosse
menter eller Pas, andre var nederlandske, hamborgske og altonaiske
Skibe, hvem det var forbudt at sejle paa Frankrig, nogle havde endog
været fragtet af Frankrig. De Danske hævdede, at dobbelte Konnossemen
ler eller Pas ikke bereliigede til at konfiskere Skibene, saadanne brugtes
ofte, særlig i Krigstid, dei gjorde kun falske Konnossementer og Pas. Efter
Folkeretten var det ogsaa Skibet, der gjorde Varerne fri eller ufri, og
seiv om man efter Plakaterne kunde konfiskere Varerne i et frit Skib,
kunde man dog ikke konfiskere Skibet. Amerongen mente derefter, at det
vilde være det bedsle at blive enig om en Sum for det hele. Det billigede
man fra dansk Side, men da man saa bad Amerongen udlale sig om
Restitution af de endnu for Haanden værende Skibe og Varer og Erstat
1 Protokol over Konf. med Amerongen 18A 1691 (England A II. Prot.
over Forh. 1691—92). Jessen t. Lente WU 1691 (Geh. Reg.). 2 Chr. Vt.
Lente 21U 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
