Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 1691. 20./30. Juni. Nr. 6.
eller besværede, og i Nederlandene meddelte Raadspensionæren Lenle, at
de nederlandske Købmænd var meget i Tvivl om, hvorvidi de turde sende
deres Skibe Ul Øslersøen eller ej. Da en Standsning af den nederlandske
Handel paa Øslersøen ~ den nederlandske Handel paa Norge var saa
godt som indstillet — vilde skade de danske Toldindtægter betydeligt, er
klærede Christian V, at skønt man i Zeeland og andre Steder vedblev at
opbringe danske og norske Skibe, eflerat han tidligere havde erklæret, at
han ikke vilde anholde flere nederlandske Skibe, vilde han dog fremdeles
lade nederlandske Skibe sejle frit, og Lente fik Ordre til, om del gjordes
nødvendigt, at bekendtgøre Kongens Resolution til Amerongen i Neder
landene ved en Memorial og lade denne trykke 1 .
Man ventede nu i København, at Konventionen angaaende Handelen
paa Frankrig skulde gaa i Orden, men i en Konference 18. Maj med Ame
rongen erklærede denne, at han Dagen i Forvejen havde modtaget en
Resolution af Generalslalerne, hvori der udtrykkelig stod, at de af vigiige
Grunde ikke kunde gaa ind paa Artiklen om Sverrig. Da man fra dansk
Side ikke vilde opgive denne, kunde der foreløbig ingen Konvention slut
tes, men man foreslog Amerongen den Udvej, al Christian V, indtil Neder
landene blev enige med Danmark og Sverrig, for at forebygge Bedragerier
af danske og norske Skippere, gav Ordre til danske og tyske Kancelli om
ikke at udfærdige Pas til Skibe, der vilde sejle til Frankrig, før Skipperne
overfor Kancellierne eller Sledels Magistrat havde aftagt korporlig Ed
paa, at de virkelig var Kongens Undersaatter, at Skib og Ladning til
hørte Kongens Undersaatter og at Skibet ikke førte Kontrabande. Fra
Handelen paa Frankrig skulde Kongens Undersaatter i det tyske Rige
være udelukkede. Kongen vilde endvidere tilbagekalde alle i tidligere Aar
udstedte Pas. Amerongen gjorde ikke særlige Induendinger herimod, men
erklærede, at han af Mangel paa Ordre ikke kunde gaa ind derpaa 2.
Den brandenborgske Gesandt Falaiseau, der havde faaet Ordre fra
Kurfyrslen til at arbejde for at faa en Overenskomsl i Stand mellem
Danmark og Nederlandene, mente ogsaa, at Kongens Forslag om midler
tidig at nøjes med at udstede den foreslaaede Ordre til Kancellierne vilde
være den letleste Udvej til at komme ud af Vanskelighederne paa. Han
fik ogsaa Amerongen Ul at sætte Satisfaktionen for de hidiil opbragle
Skibe, der ikke reslitueredes, betydeligt op. Amerongen havde først til
budt 30,000 Rdlr., men det afvistes aldeles fra dansk Side, derved vilde
Købmændene ikke engang faa de Omkoslninger dækkede, som de havde
anvendt paa at faa deres Skibe frigivne. Amerongen gik nu op til 60,000
Rdlr., men ogsaa denne Sum fandt baade de Danske og Falaiseau for
ringe 3.
1 Jessen t. Lente 9/s, Chr. Vt. Lente 12/s 1691 (Geh. Reg.). 2 Chr. V
t. Lente 19/e 1691 (med den foreslaaede Ordre til Kancellierne) (Geh. Reg.).
Chr. Vt. Lente 19/s, 28/s 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
