Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Nr. 8. 1691. 10. Sept.
Kurfyrstin.de Anna Sofies Ægteskabslraklat. Reventlov udtalle dog straks,
at de ventede et højere Livgeding, end Anna Sofie hande faaet, og fore
slog 30,000 Rdlr. aarlig, da Enkekurfyrstinden af Pfalz fik denne Sum,
skenl Pfalz langtfra kunde sammenlignes med Sachsen. De Sachsiske
erklærede, at de var instruerede til at folge den lidligere Ægleskabstrak
tat. De log dog det danske Forslag ad referendum og ønskede at se den
pfalziske Forskrivning. Angaaende »Schirm- og Geheissbriefe«- blev man
enig om, al de skulde indrettes ligesom de forrige. Med Hensyn til Re
nunciationen bemærkede Reventlov, at der ved Affattelsen af denne nød
vendigvis maatle tages Hensyn Ul Kongeloven. I Kurfyrstinde Anna So
fies Renuncialion var der forskellige Ting, som ikke passede til de nu
værende Tider, men man kunde folge den af Dronning Ulrikke Eleonore
af Sverrig udstedte Renuncialion. De Sachsiske søgte al undgaa del, men
de Danske henvisie til, at baade Prins Georg og alle Kongens Søstre
havde udstedi en saadan Renuncialion, Sachserne kunde vel saa heller
ikke have nogen Belænkelighed ved at udslede den, da den ikke i nogen
Maade præjudicerede Prinsessens Ret i paakommende Tilfælde. De Sach
siske lod det foreløbig bero herved og bad kun om at faa lilstillet et Ud
kast til Renunciationen og Afskrifl af de af Prins Georg og hans Søstre
udstedte Renuncialioner og en Ekstrakt af Kongelovens Successionsbe
stemmelser. Man drøftede derefter Spørgsmaalel om Prinsessens frem
tidige Rang. Reventlov udtalte, at skønt Prinsessen efter Kongeloven
egentlig havde Rang foran Kurfyrstinden, var det dog ikke Meningen, at
han virkelig vilde gøre Fordring derpaa. Men der maatte udstedes en
Deklaration om, al det, der i saa Henseende skete, ikke skulde være til
Præjudice for Kongeloven og Prinsessens Ret, hvilkel de Sachsiske lovede
at ville tænke nærmere over.
Ien ny Konference 2. Sept. meddelte de sachsiske Gesandler, at de
nu nærmere havde overvejel de enkelte Punkler og sammenholdt dem
med deres Instruks. De afgav derefter en skriftlig Resolution til Optagelse
i Protokollen: Efter deres Mening burde Underholdet først fastsætles,,
efter al man var bleven enig om selve Ægteskabslraktaten og Livgedin
get. Det var ogsaa tidligere først fastsat længe efter, men da alt skulde
afgøres nu, vilde de erklære, at de efter deres Instruks ikke kunde gaa
ind paa de 20,000 Rdlr., skønt de naturligvis indrømmede, at Prinsessen
maatle underholdes efter sin høje Stand. De 20,000 Rdlr. i Morgengave,
at forrente med 1000 Rdlr., gik de ind paa. Da Christian V ligesom tid
ligere vilde give 100,000 Rdlr. i Medgift, kunde man ved Affattelsen af
Ægteskabslraktaten og Livgedingsbrevet simpelihen følge de lidligere Ægte
skabstraktater, alene med Forandring af Navnene. Som Livgeding vilde
Kurfyrslen give Slottet Colditz med de lilhørende Åmter Leisnig, Roch
litz og Borna, saaledes som Kurfyrstens Moder havde haft dem. Del
henstilledes til Kongen at lade dem besigte. Var Indiægten af dem ikke
tilstrækkelig, vilde Kurfyrsten erstatte det manglende paa anden Maade.
Medgiften skulde betales 6 Maaneder efter Brylluppet i Stedel for, som
ved Ægteskabslraktaten mellem Kurfyrst Johan Georg III og Prinsesse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
