Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8. 1691. 10. Sept. 201
sondere Kurfyrstens Tilbøjelighed til al slutte en saadan. Endvidere
skulde han se at faa sluttet en hemmelig Overenskomst med Kurfyrsten
angaaende Sachsen-Lauenborg, men kunde det ikke lykkes, i alt Fald
søge at hindre, at der sluttedes en ensidig Overenskomst om dette Spørgs
maal mellem Sachsen og Brunsvig-Lyneborg. Der sendles ham samtidig
Udkasi til den defensive Alliance og til den hemmelige Overenskomst
angaaende Sachsen-Lauenborg l.
Kurfyrsten udnævnle Overhofmarskal Haugwilz, Direktør i Gehejme
raadet Gersdorff og Gehejmeraad Knoch til al forhandle med Rumohr,
men der indtraadle nu Begivenheder, der gjorde en brat Ende paa alle
Forhandlinger. Rumohr havde allerede 27. Nov. i el Privatbrev til Grev
Revenllov meddelt denne, at der var ved at trække en Skandale op ved
det sachsiske Hof. Kurfyrsten havde forelskei sig i en ung Frøken og
aflagde hende ofte Visit, hvilkel cergrede og foruroligede Moderen meget,
men hun havde hidtil ikke kannet hindre dei. Rumohr hensiillede til
Reventlov, om denne allerede nu vilde meddele Kongen noget derom, da dei
jo maaske kunde tænkes, at Kurfyrsten kom til Fornuft igen \
Der blev dog ikke Tale om, al den unge Kurfyrste kom paa bedre
Tanker. Da Rumohr i den første Konference 3. Dec. med sine Kommis
særen anmodede om, ai Ægteskabstraktalen nu maatte blive bragl i Or
den, og disse forebragte delte Ønske for Kurfyrsten, gik denne straks
samme Aften til Enkekurfyrstinde Vilhelmine Ernestine af Pfalz, der op
holdt sig ved det sachsiske Hof, og meddelle hende, at han ikke kunde
elske Prinsesse Sofie Hedvig. Han seiv ønskede nu kun Døden og vilde
gerne afstaa Kurværdigheden til sin Broder og love aldrig at gifte sig.
Han gav Tanten et Brev til Moderen og bad hende om at tale med
denne. Enkekurfyrstinde Vilhelmine Ernestine nægtede dog at modtage
Bievet og i det hele at tale med Søsteren om disse »underlige og ufor
modede’! Ting. Dagen efter sendte Kurfyrsten fire Gehejmeraader til Mo
deren med Brevet. Da disse ogsaa søgte al gøre Kurfyrsten Forestillin
ga, svai ede denne kun, at han ikke behøvede deres Raad, de havde kun
at forebringe hans Moder, hvad han havde befalet dem. I Brevet til Mo
dei en hcevdede Kurfyrsten, at det var hende og Søsteren, som havde
presset ham til delte Ægteskab. Han havde tilsidsl sagt Ja, men kun
paa den Betingelse, al Faderen billigede Ægieskabet, og Faderen havde
1 Chr. V’s Instruks for Rumohr 14/n 1691 (med Udkastet til defensiv Alliance
og hemmelige Artikler) (Geh. Reg.). 2 Den paagældende Frøken var den pur
unge Frøken Magdaiene Sibylle v. Neidschiitz, Datter af Oberst Rudolf v. Neid
schutz. Den unge Fyrste havde i nogen Tid været forelsket i hende. Faderen
havde søgt at give hans Tanker en anden Retning ved at sende ham i Felten,
og Forbindelsen syntes ogsaa at være brudt, men da Johan Georg nu vendte
tilbage til Dresden, blev det endnu værre end før, særlig da Frøkenens Moder
gjorde alt for at faa Datteren gjort til Kurfyrstens Mætresse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
