Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Nr. 10. 1692. 15. Marts.
reite sine Bestræbelser paa at faa Kejseren til at medvirke til al faa
Brunsvig-Lyneborg sat nd af Besiddelsen af Sachsen-Lauenborg inden
Felttogels Begyndelse og til den Ende billige de af Kurfyrsten af Bran
denborg stillede Forslag som det eneste Middel til at bringe Brunsvig-
Lyneborg til Fornuft og støtte Danmarks og Brandenborgs Forhandlin
ger ved det kursachsiske Hof for at hindre, at Kursachsen sluttede For
lig med Brunsvig-Lyneborg om Lauenborg. Han skulde indlrængende
foreslille Kejseren, at hvis denne ikke fik Brunsvig-Lyneborgerne fjær
nede fra Sachsen-Lauenborg, kunde det befrygles, at Naboerne beslutlede
sig til seiv at fjærne Brunsvig-Lyneborgerne og at disse saa kaldte deres
Tropper tilbage fra Rhinen, hvilkel vilde skaffe Frankrig Luft 1.
I Slulningen af Febr. havde Liliencron sin første Audiens hos Kej
seren, der havde været fraværende fra Wien i nogen Tid. Til at forhandle
med Liliencron udnævntes Grev Windischgråtz og Hofkansleren v. Straet
mann. Liliencron var ikke rigtig tilfreds med dette Valg, da ingen af
disse var særlig gunstig stemt mod Danmark, og heklagede rneget, at
Rigsvicekansleren Grev Leopold v. Konigsegg, der var den af de kejser
lige Ministre, som var mest venligsindet mod Danmark, var fraværende.
Da Liliencron overfor Straetmann bragle den sachsen-lauenborgske Sag
paa Bane, erklærede denne, at Kejseren intel hellere ønskede, end at
Brunsvig-Lyneborg blev fjærnel fra Lauenborg, men han maatte gaa
forsigligl frem, og Sagen maatte udsætles til Oktober til Felttogels Slut
ning. At gaa skarpt frem, vilde let vcekke Uroligheder i den nedersach
siske Kreds, da Brunsvig-Lyneborg sikkert af al Magi vilde hævde sig i
Besiddelse af Lauenborg og Sverrig ved sin Traktat med Brunsvig-Lyne
borg havde forpligtet sig til at hjælpe denne Magt hermed. Det hjalp
ikke, at Liliencron herimod gjorde gældende, al den naværende Tilstand
holdt alle Naboerne i Uro, saa de ikke vovede al sende deres Tropper til
Rhinen.
I den første Konference udlalte Liliencron Christian V’s Ønske om
at forny det gamle Forbund med Kejseren. Da denne var i Krig med to
af de mægtigste Magter, medens Danmark havde Fred med alle sine
Naboer, maatte Ålliancen være offensiv nu og defensiv senere, og Kongen
maatte derfor angaaende Enkellhederne afvente Forslag fra kejserlig
Side. De kejserlige Kommissærer modtog Liliencrons Meddelelse ret kø
ligt og nøjedes med al erklære, at de kun var instruerede Ul at høre hans
Forslag og aflægge Beretning om dem til Kejseren. Liliencron vilde først
ikke udtale sig yderligere, da de kejserlige jo meget vel kendte hans
Kommission, men paa de kejserlige Kommissærers indlrængende Anmod
ning og for ikke straks at standse hele Forhandlingen, erklærede han
tilsidst, at skønt det bekvemmeste vilde have været, at de kejserlige havde
overgivet ham et Udkast, vilde han dog sige, al Christian V nu havde en
1 Chr. Vt. Liliencron 25/i 1690 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
