Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 1692. 15. Marts. Nr. 10.
Armé paa en 15— 16,000 Mand rede, der kunde marchere tit Rhinen,
naar det ønskedes. De kejserlige vidsie jo, hvorpaa Forhandlingerne
med Grev Berka i København 1682 var strandede, men skønl Stillingen
siden havde forandret sig, idet Kejseren na var i Krig, vilde man sikkert
let blive enig, hvis Kejseren vilde lægge lidt til sine Tilbad i 1682. De
kejserlige vilde have Liliencron til al specificere Kongens Fordringer, hvad
denne dog søgte at andgaa ved at henvise til, at dem kendle de jo fra
de tidligere Forhandlinger. De kejserlige søgte ogsaa al sondere Lilien
cron, om Christian V vilde være villig til at overlade Kejseren nogle Trop
per til Brag i Ungarn, men Liliencron erklærede ikke al være instrueret
derom \
Liliencron meddelte dog na de kejserlige Kommissærer de danske
Fordringer, og i en ny Konference erklærede disse, at Kejseren var af den
Mening, at det letteste vilde være at lægge den mellem ham og Nederlan
dene slattede og af England og Spanien iiltraadte Alliance til Grand for
Alliancen mellem ham og Danmark, men han vilde aldrig gaa ind paa
at optage de danske Fordringer i en Traktat, seiv om han gerne vilde
yde Kongen sine bona officia. De kejserlige foreslog først at afslutte et
defensivt Forbund mod alle Angribere. Dette kunde siden udvides til at
gælde de naværende Konjunkiarer, og Kongen skulde saa overlade Kej
seren nogle Tropper mod rimelige Sabsidier2.
De kejserlige Kommissærers Erklæringer tilfredsslillede dog ingen
lunde Christian V. Liliencron fik Ordre til at tilkendegive de kejserlige,
at Kongen af deres Erklæring nærmest maatte slutte, at Kejseren enten
ikke vilde eller af Hensyn til andre Engagementer ikke kunde slutte med
Danmark. Kongens Fordringer var meget moderate og vilde ikke beløbe
sig til en Tiendedel af det, som hans Deltagelse i Krigen vilde koste ham.
Da Danmark ikke kunde haabe paa at gøre nogensomhelsi Erobringer,
maatte der bydes del andre Fordele for at opgive dets nuværende neu
trale Stilling med dens Fordele og kaste sig ind i en Krig, hvis Udfald
altid var ivivlsomt. I 1682 havde Kejseren jo ogsaa tilhudt Danmark
Elbtolden til et Beløb af 1 Mill. Rdlr. Af Kvarterer forlangte Kongen
kun hvad han forholdsmæssigt var berettiget til. Med Hensyn til Koad
jutoriel i Lybæk Stift forlangte Kongen kun Kejserens bona officia og
Tilbagekaldelse af de ved vrang Undervisning erhvervede kejserlige Man
dater, og med Hensyn til Hertugen af Goliorp kun, at denne skulde rette
sig efter de i Altonatraktalen sladfæsiede gamle Overenskomster og Uni
oner, og at Kejseren opfordrede ham til at redressere det, som han havde
foretaget sig i Modstrid med disse. Kongen var virkelig, trods Frankrigs
store Tilbad for en Neutralitetstraktat, rede Ul at slutte sig til de Allie
rede, men han maatte snarest have et positivt Svar paa sine Fordringer,
Rei. fra Liliencron 27/2, 2/a, 9/s 1690 (Kejseren B). 2 Rei. fra Lilien
cron 18/s 1690 (Kejseren B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
