Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10, 1692. 15. Marts. 235
Christian I var ikke rigtig tilfreds med, at Liliencron havde indgivet
en skriftlig Memorial om hans Beredvillighed til at slutte en Alliance
med Kejseren. Han var bange for, at Frankrig skulde faa noget at vide
om denne Memorial og om Kejserens Skrivelse til Kurfgrsterne og derved
blive uvenlig stemt mod Danmark. Liliencron skulde derfor anmode om,
at Enkellhederne ved hans Forhandlinger skjultes saa godt som muligl
og al Kurfgrsterne ogsaa fik Paalceg om at holde Kejserens Skrivelse
hemmelig. Kom der ikke noget ud af Forhandlingerne, skulde Liliencron
se al faa Memorialen tilbage1. løvrigl vilde Christian V, skønt den kej
serlige Resolulion ikke ganske svarede til de lidligere givne Løfter. dog
foreløbig acceptere denne i det Haab, at Kurfyrsternes Samtykke til Elb
tolden snart vilde foreligge, og at de øvrige Punkler ved Afslutningen af
Forhandlingen kunde ordnes paa en med Liliencrons Instruks mere
stemmende Maade. Han vilde nu gøre Anstaller til, al de først forlangte
3 4000 Mand kunde leveres, saasnart Forhandlingen var sluttet. Da
han derved i Virkeligheden engagerede sig mod Frankrig og vilde paa
drage sig Ludvig XIV’s uforsonlige Had, ventede han, at Kejseren vilde
gøre alt for at faa England og Nederlandene til al vise den nødvendige
Facililet ved de Forhandlinger, der nu skulde indledes med dem om en
nærmere Tilslutning af Danmark til de Ållierede. Da Lente i Berlin
havde indberettel, at Kurfyrslen af Brandenborg vilde indrømme Kongen
Elbtolden, og at den brandenborgske Minister Fuchs havde fremsat den
Tanke, al Christian V skulde have Elbtolden straks mod at opgive For
dringen paa at faa Kvarterer, skulde Liliencron erklære, at Kongen vilde
være tilfreds dermed, skønt Elbtolden i Øjeblikket ikke vilde indbringe
ret megel, og ikke i Aar vilde stille Fordring om Kvarterer2. Kongen øn
skede Iraktaten bragl saaledes i Orden, al den straks kunde sluttes, naar
Kurfyrsternes Samtykke forelaa. Det kejserlige Diplom om Elbtolden
skulde udfærdiges om ikke paa den Dag, da Traktaten underskreves, saa
dog den Dag, da Ratifikalionerne udveksledes. Den Sum, Kongen skulde
have ved Elbtolden, skulde fastsættes til én Million Rdlr., men vilde Kej
seren og Kurfgrsterne absolut ikke gaa ind derpaa, maatte Liliencron
gaa ned til 900,000 og tilsidst Ul 800,000 Rdlr., dog kun sub spe rali.
Vilde Kejseren heller ikke gaa ind herpaa eller i del hele paa Fuchs’s
Forslag, skulde Liliencron alligevel arbejde videre paa Fastsætlelsen af
Ti aktaten og henvise disse Spørgsmaal til Christian F’s nærmere Reso
lution. Kejseren skulde forpligle sig til at støtte Danmarks Fordringer
om Satisfaklion hos England, Generalstaterne og Spanien. Da de kejser
lige Ministre iidligere havde givet den svenske Gesandt Meddelelse om
Enkellhederne i Liliencrons Forhandlinger, skulde denne forsigtigi be
svære sig herover og udlrykkelig forlange, at Indholdet af Traktaten
1 Chr, V t. Liliencron Ve 1690 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra J. H, Lente
% 1690 (Brandenborg B), Chr. Vt. Lente og Liliencron u/e 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
