Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 10. 239
1692, 15. Marts.
Opsætlelse iaalle. Kejseren vilde dog nu kvæve Svar fra de Kurfyrster,
der endnn ikke havde svaret, og lade Sagen komme til kollegial Behand
ling i Kmfyistekollegiet. Christian V begyndte at blive ulaalmodig, og
Liliencron fik Ordre Ul at lade de kejserlige Minislre forstaa, at Kongen
ikke kunde anse hele Forhandlingen for andet end et ?>amusement« og at
han seiv sikkert vilde blive kaldt lilbage, hvis del kejserlige Hof ikke i
Løbef af kort Tid tog kraftig fat paa Sagen \
Sporgsmaaiet om Elbtolden blev da nu endelig refereret for Kejse
ren, men Resultatet blev, som Liliencron havde fryglel. Del meddeltes
denne, at Kejseren gerne vilde have imødekommet Kongen, men efler
nærmere Overvejelse maalie anse det for umuligt, da der havde rejst sig
saa stor Opposiiion mod Elbtolden og han under de nuværende Kon
junklurer ikke kunde udsælte sig for, at Modstanderne af Elbtolden und
drog ham deres Hjælp. Liliencron indberettede ogsaa, al han nu ansaa
Sagen for haabløs, da han havde opdaget, at flere, der ndadlil sløilede ham,
i Hcmmelighed modarbejdede ham. Nogle af de kejserlige Minisire havde
dog antydel, al man maaske i Stedet for Elbtolden kunde anvise Dan
mark 1 Mill. Gylden paa de saakaldte * Romermonate«. Dette Forslag til
talte ikke Christian V, da dertil ogsaa krævedes hele Rigels Samtykke og
der let kunde blive større Vanskeligheder med det end med Elbtolden.
Da England og Nederlandene nu havde opgivet deres Modsland mod
Elbtolden og alle Kurfyrsterne, med Undtagelse af Kurfyrsten af Pfalz,
der var ganske afhængig af Kejseren, havde givet deres Samtykke Ul
den, kunde Kongen af Kejserens Afslag kun drage den Slutning, som
ogsaa bekræftedes andensledsfra, at det slet ikke havde været Kejserens
alvorlige Mening at bevilge Danmark Elbtolden, men at man kun havde
tilsiglet at gøre Danmark suspekt hos Frankrig. Liliencron skulde ogsaa
fremhæve, ai Hensynet Ul Sverrig ikke kunde spille nogen større Rolle
foi Kejseren, da de Allierede hidlil ikke havde haft megen Hjælp fra
Sverrig og sikkert heller ikke vilde faa det, da Sverrig nu havde tilbudt
de kæmpende Magler sin Mægling
I den skriftlige Resoluiion, der siden gaves Liliencron, gjorde Kejse
len Bevilligelsen af Elbtolden afhængig af en enstemmig Beslatning a/
Kur/yrstekollegiel og forlangte ogsaa, at de nærboende og interesserede
Magler skulde høres, hvilkel var nødvendigt efter den kejserlige Valgka
pitulalwn. I København synes man endnu at have næret noget Haab
om, al Sverrigs Tilbad om Mægling skulde bevæge Kejserhoffet Ul al
skifte Mening og købe Danmarks Alliance for Elbtolden eller skaffe Dan
mark Pengene paa anden Maade. Christian V erklærede, al han ikke
vilde være uvillig Ul ai gaa ind paa andre Forslag, naar han blot fik
Pengene, men disse Forslag maatle komme fra kejserlig Side, da det
4 1 ReL fra Liliencron Vs, 21/9 1690 (Kejseren B). Chr. Vt. Liliencron
7io 1690 (Geh. Reg.). 2 Rei. fra Liliencron 12/io 1690 (Kejseren B). Chr. Vt.
Liliencron 25/io 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
