Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 1692. 15. Marts. Nr. 10.
ellers kunde se ud, som om han gik bort fra Elbtolden. Senere fik Lilien
cron dog Ordre Ul, hvis Sverrigs Mægling ikke havde faaet Kejseren Ul
al skifte Mening med Hensyn til Elbtolden, saa al tale fortroligt med
Rigsvicekansleren, om Kejseren da ikke vilde henvise Hamborg, der havde
modsat sig Elbtolden saa stærkl, Ul at forliges med Kongen herom, da
Kejseren ellers vilde bevilge Elbtolden. Kongen var underhaanden bleven
forsikret om, at Hamborg i saa Tilfælde vilde foreslaa saadanne Midler,
at Kongen i Løbel af visse Åar vilde faa den forlangte Sum 1. Derimod
vilde Kongen ikke hore noget om et fra kejserlig Side fremsal Forslag
om, at man skulde slutte Traktaten og at Kejseren derefter skulde anvise
de Penge, Danmark skulde have, paa visse Stænder i Riget. Det var jo
bekendt nok, at Stænderne altid modsatte sig saadanne Assignalioner og
siden enten fik dem nedsatte eller hell ophævede. Kejseren kunde sikkert
endnu huske, hvor daarligl de af ham til Danmark i den sidste Krig
udgivne Assignalioner var blevet beialP.
I Wien mente man ikke, at Kongens Forslag med Hensyn til Ham
borg lod sig gennemføre. Del vilde sløde paa ligesaa store Vanskeligheder
som Elbtolden, da Kejseren ogsaa maalte have Rigels Tilladelse til al
paalægge Hamborg noget saadant. Det vidste Hamborg særdeles godt.
Byen vilde derfor modsætte sig del og finde Støtte hos Sverrig og Bruns
vig-Lyneborg. At bringe Spørgsmaalet om Elbtoldens Bevilgelse for Kar
fyrslekollegiet var ogsaa haabløst, da baade Bayern og Pfalz aabenlyst
vilde modsætte sig Tolden, og Hofkansleren Slraelmann paastod endog,
at seiv om England og Nederlandene og flere Kurfyrster tilsyneladende
lod, som om de vilde indrømme Kongen Tolden, modarbejdede de den
dog underhaanden ved Kejserhoffet. Man vilde derfor sikkert faa el af
slaaende Svar af Kurfyrslekotlegiet, og det vilde ikke alene være skade
ligt for Kejserens Autoritet, men ogsaa for Kongens Fordring. Spørgs
maalet om Danmarks Satisfaktion hos Riget maatte derfor udsæltes Ul
ei mere bekvemt Tidspunkt. Derimod var Kejseren villig Ul for Dan
marks Hjælp i den nuværende Krig at skaffe Danmark en rimelig Sum
af Riget, hvorlil sikkert ogsaa de Stænder vilde være villige, der nu saa
bestemt modsatte sig Elbtolden. Liliencron fik ogsaa dei Indtryk, al man
nu, efterat Danmark den 3. Nov. havde sluttet en defensiv Alliance med
1 Dette var dog ikke ganske rigtigt. Kongen havde givet Gehejmeraad
Ehrenschild, der opholdt sig i Hamborg, Ordre til at forhandle med Borge
mester Schaffshausen, der ansaas for danskvenlig, og faa ham til at støtte
Kongens Forslag om Elbtolden. Schaffshausen erklærede dog, at lian vilde
gøre sig aldeles umulig ved at støtte Kongens Bega-ring, han betragtedes i For
vejen med mistænksomme Blikke. Kun hvis Kejseren, Brandenborg, England
og Nederlandene lod Byen vide, at de vilde bevilge Elbtolden, kunde han sige,
at man maatte gøre en Dyd af Nødvendigheden. (Rei. fra Ehrenschild 7/u, u/n
1690 (Hamborg B)). * Rei. fra Liliencron 19/io (med Kejserens Resol. 12/io
1690), 2/ix 1690 (Kejseren B). Chr. Vt. Liliencron Vu, n/n, 15/u 1690 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
