Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 1692. 15. Marts. Nr. 10.
villig til en saadan Forhandling. Ehrenschild fik Ordre til at erklære, ai
skønt de Allierede ikke havde behandlel Kongen hell godt, var denne dog
stadig villig til en saadan Forhandling, særlig naar det var Godens, der
skulde føre den 1.
I Slutningen af Febr. kom Godens til København og indgav 2. Marts
en Proposilion, hvori han opfordrede Kongen til at indtræde i Alliancen
mellem Kejseren, Spanien, England og Nederlandene og anmodede ham
om gratis al overlade Kejseren en 4—5000 Mand til Krigen i Ungarn
mod Tgrkerne, saaledes at Kejseren kun skulde gde disse Brød og Fou
rage. I en Konference 5. Marts krævede Godens tillige, at Kongen ikke
ved at nægte at gaa med til at indkalde en Landdag maatte hindre Her
tugen af Gotiorp i at gde Riget hvad han skulde, da Hertugen hidtil af
den Grund havde afslaaet at gde Riget Hjælp. Kongen maatte heller
ikke mere tillade sine Undersaatter ved Elben at handle paa Frankrig,
endsige seiv give dem Pas. Ligeledes skulde Godens anbefale en mindelig
Bilæggelse af Stridighederne med Nederlandene. — Reventlov erklærede,
at man vilde referere Godens’ Forslag og Krav for Kongen, men han vilde
dog straks gøre opmærksom paa, at Kongen i over Aar og Dag havde
forhandlet med Kejseren, England og Nederlandene om en nærmere For
bindelse, og at det ikke var hans Skgld, al der ikke var kommet noget
ud af det. Han havde ogsaa tilbudl Kejseren at overlade denne 4000
Mand og kun stillet den Betingelse, at han fik Satisfaklion for de Tjene
ster, han i sidste Krig havde vist Riget, enten ved Elbtolden eller ved en
Pengeassignation paa Hamborg, men uden en saadan Satisfaklion vilde
Kongen ikke blotte sig for flere Tropper og paa en Maade føre dem til
Slagterbænken. Det var ikke Kongens Skyld, at der ikke var holdl en
Landdag, og den af Hertugen af Gotiorp anførte Grund for, at han ikke
havde sendt sin skyldige Rigshjælp, var et rent Paaskud. Christian V
havde heller ikke i over Aar og Dag givel sine i det romerske Rige
boende Undersaatter Pas til Frankrig.
I en ny Konference næste Dag meddelte de danske Kommissærer, at
Kongen vilde overlade Kejseren 500 Ryllere og 500 Dragoner paa Betin
gelse af, at Kejseren skaffede dem fri Gennemmarch gennem Riget og
sine Arvelande, skaffede dem Brød, Fourage og Forplejning efter del
danske Reglement fra det Øjeblik af, da de forlod Kongens Arvelande?
indtil de igen naaede tilbage til Holsten. Tropperne skulde forenes med
det brandenborgske Korps og have fri Religionsøvelse og uhindret særskilt
Justitsadministration. De maatte ikke bruges længere end de branden
borgske og skulde dimitteres straks efter Felltogets Slutning. Disse Trop
per skulde betragles som Kompensation for det Kontingent, som Riget
for i Aar kunde kræve af Holsten og Grevskaberne Oldenborg og Delmen
horst. Angaaende de øvrige Punkter henholdt Kongen sig til Reventlovs
Udlalelser.
1 Chr. Vt. Ehrenschild 3/i 1691 (Geh. Reg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
